På denne side her, vil jeg gerne dele en super nem og rigtig lækker opskrift på pulled chicken.
Her i Danmark, findes der ikke rigtig noget korrekt dansk navn eller oversættelse for pulled chicken. Den direkte oversættelse af pulled chicken er naturligvis 'trukket kylling', men det virker bare meget mærkeligt at bruge det navn.
Vi fortsætter der ganske simpelt med navnet pulled chicken. Det er trods alt det nemmeste og mest korrekte.
Pulled chicken er fantastisk nemt at lave og smager faktisk rigtigt godt. Læs videre nedenfor og lær hvor nemt det faktisk er.
Læs også: Den bedste opskrift på traditionel pulled pork
I de seneste år er specielt pulled pork blevet rigtigt populært i Europa og specielt Danmark. Denne opskrift på hjemmelavet pulled chicken er en direkte og nær slægtning til pulled pork. I denne opskrift handler det dog bare om kylling i stedet for svinekød.
På grund af den fedtfattige kylling, bliver pulled chicken ikke helt så mørt som pulled pork. Vi tilbereder dog kyllingekødet ved lav varme og længe nok, til at det bliver dejligt mørt og lige nok til at det kan trækkes fra hinanden til det lækreste pulled chicken.
Hurtig og nem opskrift
Som beskrevet i afsnittet nedenfor er pulled chicken et rigtigt godt alternativ til almindeligt pulled pork, hvis du leder efter et sundere alternativ.
Det næste store argument for at pulled chicken er helt fantastisk, er at det kun tager cirka tre timer at lave.
I det at kyllingefileter er meget mindre i størrelsen, skal de kun have cirka tre timer ved 110 grader, for at gøre kødet dejligt mørt, så det kan laves til pulled chicken.
Læs mere: Opskrift på pulled pork i Sous Vide
En af de store tidsrøvere i denne opskrift er marineringstiden, som er angivet til mindst to timer og gerne natten over. Du kan dog sagtens springe marineringstiden over, hvis du har travlt og gerne vil lave pulled chicken i en fart.
Selv om du kan lave pulled chicken relativt hurtigt, vil jeg anbefale dig at følge opskriften og lade dine kyllingefileter stå og marinere natten over. På den måde trækker kyllingen smag fra marinaden og får en end mere lækker smag.
Fedtfattig opskrift på Pulled Chicken
Som det er bekendt er kylling, og specielt kyllingefileter, et rigtig godt alternativ til almindeligt okse- og svinekød, hvis du leder efter kød, der er fedtfattigt, fuld af protein og samtidig godt for miljøet.
Denne opskrift på pulled chicken er derfor et super godt alternativ til almindeligt pulled pork, som traditionelt er lavet på den fedtrige nakkefilet.
Kyllingefilet er næsten fedtfri og derfor perfekt som aftensmad, hvis du lever og følger en diæt, hvor du måske gerne vil tabe dig eller bare reducere dit fedt indtag.
Selvom hjemmelavet pulled chicken er næsten fedtfrit, bliver resultatet stadig super lækkert. Det er specielt marinaden, der sikre os en dejligt mør og smagfuld kylling.
Hvis du syntes om denne opskrift på pulled chicken, vil jeg også stærkt anbefale dig min opskrift på pulled turkey. Denne minder rigtig meget om pulled chicken, den får selvfølgelig bare en stærkere kalkunsmag.
Selv om hjemmelavet pulled chicken er et lækkert og sundt alternativ til almindelig pulled pork, er jeg stadig stor fan af traditionelle pulled pork. Der er bare et eller andet helt specielt lækkert over en nakkefilet, når den er blevet stegt 10-12 timer i ovnen.
Hvis du er interesseret i den originale og super nemme opskrift på hjemmelavet pulled pork, har jeg både den helt traditionelle opskrift, hvor kødet er lavet i ovnen ved lav varme samt en helt fantastisk opskrift på pulled pork lavet i sous vide. Find begge opskrifter her på bloggen.
Hvad kan Pulled Chicken bruges til?
Hvad kan pulled chicken bruges til? Dette er et godt spørgsmål, der nemt kan besvares.
Personligt serverer jeg næsten altid mit pulled chicken i hjemmelavet burgerboller sammen med en lækker coleslaw. Du kan finde mine egne ynglingsopskrifter, på både burgerboller og coleslaw, her på min madblog ved at bruge søgefeltet på forsiden.
Læs også: Den bedste opskrift på Pulled Pork burger
Ud over burgerboller, kan jeg også klart anbefale at bruge dit hjemmelavet pulled chicken som fyld i hjemmelavede Tacos - jeg vil klart anbefale dig at kigge på min opskrift på Tacos her på min blog, den er super nem og hurtig at lave.
Marinaden med Liquid Smoke
Som du kan se i denne opskrift på pulled chicken, har jeg valgt at tilføje 'flydende røg' eller Liquid Smoke, som det nok er bedre kendt som. Liquid smoke er præcis som navnet antyder, en væske der smager af røg.
Desværre er liquid smoke ikke særlig udbredt i Danmark endnu, hvor det derimod er meget populært i USA. Liquid smoke er perfekt hvis du ønsker at give dit pulled chicken en lækker og autentisk røgsmag, som leder tanker hen på sommer og rigtig grill.
Læs mere: Opskrift på den bedste coleslaw
Jeg ved at liquid smoke er lidt besværligt at få fat på i Danmark, hvilket også er grunden til at jeg har valgt at gøre den ingrediens valgfri i min opskrift på pulled chicken. Jeg har personligt altid et par flasker med hjem fra USA, når jeg har været der over.
Opskrift på Hjemmelavet Pulled Chicken
Som allerede nævnt er det faktisk fantastisk nemt at lave pulled chicken.
Du starter med at blande alle ingredienserne til marinaden sammen i en tallerken eller skål. Derefter lader du kyllingen trække i marinaden i nogle timer og meget gerne natten over, for den bedste smag. Marineringstiden kan du dog reduceres kraftigt, hvis du har travlt.
Læs mere: Opskrift på de lækreste burgerboller
Derefter skal du stege kyllingen, indpakket i stanniol, i tre timer ved 110 grader. Efter denne tid er kyllingen mørt og kan brækkes fra hinanden i mindre stykker.
Pulled chicken
Ingredienser
- 3 kyllingebryster
Marinade
- 2 spsk ketchup
- 4 spsk vegetabilsk olie
- 1 spsk honning (Eller 1 spsk sukker)
- 1 spsk hvidvineddike
- 1 spsk paprika
- 2 tsk salt
- 2 tsk løgpulver
- 1 tsk hvidløgspulver
- 1 tsk liquid smoke (valgfrit)
Instruktioner
- Start med at blande alle ingredienserne til marinaden sammen i en lille skål.
- Læg kyllingefileterne på et stort stykke stanniol og læg dem over i et ovnfast fad.
- Hæld marinaden over kyllingen og brug det ekstra stanniol til at folde over kyllingen.
- Sæt kyllingen i køleskabet i minimum 2 timer og meget gerne natten over. Kyllingen trækker og bliver endnu mere lækker. Du kan springe dette trin over, hvis du har travlt.
- Sæt kyllingen ind i en 150 grader varm ovn og steg dem i 15 minutter, hvorefter du skruer temperaturen ned til 110 grader og giver dem tre timer.
- Efter de tre timer er kyllingen klar til at blive trukket fra hinanden. Du har nu det lækreste pulled chicken.
Noter
John Lindblad Christensen
Din opskrift er meget fristende, og jeg ved godt, hvad pulled betyder. Mhvordan gør man? river man det bare i stykker eller skal igennem kødhakkmaskinen.
Det gør man nemlig med pulled herring.
Madrejsen.dk
Hej. Du bruger helt simpelt et par gafler, som du bruger til at trække kødet fra hinanden. vh Kim (Madrejsen.dk)