MadRejsen

menu icon
go to homepage
  • Sous Vide
  • Morgenmad
  • Frokost
  • Aftensmad
  • Tilbehør
search icon
Homepage link
  • Sous Vide
  • Morgenmad
  • Frokost
  • Aftensmad
  • Tilbehør
×

"Hjem"

"Hjem"

De BEDSTE kageopskrifter

Hvem elsker ikke kage? Jeg er helt sikker en af de personer, som simpelhen bare ikke kan få nok kage. Jeg har bogstaveligt talt brugt hundreder eller måske tusinder af timer i mit køkken, på at tilberede nogle af de mest lækre kager. Her på denne side deler jeg alle mine bedste og personlige kageopskrifter. Jeg håber at du kan finde en god inspiration blandt alle mine opskrifter på kage.

Snickerskage

3 Comments

Opskrift på Snickerskage

Opskrift på Snickerskage

Jeg vil starte med at give dig en kraftig advarsel inden du læser videre. Denne opskrift på hjemmelavet snickerskage er stærkt vanedannende og har du den hjemme i dit køkken, er den utrolig svær at holde fingrene fra. [Read more...]

Chokoladekage med hvid chokoladetrøffel

Leave a Comment

Opskrift på Chokoladekage med hvid chokoladetrøffel

Chokoladekage med hvid chokoladetrøffel

På siden her finder du opskriften på min favoritkage - chokoladekage med hvid chokoladetrøffel som topping. Denne kage er utrolig nem at lave og resultatet er en fantastisk lækker og uimodståelig smag. Læs længere nedenfor og se hvor nem den er at lave.

Se også: Opskrift på sund brownie med kikærter og dadler

Jeg vil ikke bruge så meget tid på at forklare hvor lækker denne kage er, men i stedet blot præsentere billederne og lade dem tale for sig selv.

Opskrift på hvid chokoladetrøffel


Denne opskrift består faktisk blot af en lækker og svampet chokoladekage, der er toppet med den lækreste chokoladetrøffel af hvid chokolade. Chokoladetrøffel er faktisk blot en blød chokoladetopping. Det er faktisk rigtigt nemt at lave en hjemmelavet chokoladetrøffel.

Det eneste du skal gøre er blot at smelte og koge piskefløde, hvid chokolade og lidt smør. Når hele molevitten er nedkølet, er den klar til at blive hældt over kagen. Nemmere bliver det faktisk ikke at lave en hjemmelavet chokoladetrøffel.

Opskrift på Chokoladekage med hvid chokoladetrøffel
Print Recipe

Chokoladekage med hvid chokoladetrøffel

Super lækker og svampet chokoladekage med hvid hvid chokoladetrøffel. Perfekt til fødselsdage, fester eller til kollegaerne på kontoret. Kagen er nem at lav ved brug af meget få ingredienser samt der er næsten garanteret et perfekt resultat hver gang.
Forberedelsestid25 minutes mins
Tilberedningstid20 minutes mins
Ret: Kage
Køkken: Dansk
Antal: 8 personer
Forfatter: MadRejsen.dk

Ingredienser

Chokoladekage

  • 125 g smør
  • 3 dl sukker
  • 2 æg
  • 1 dl kakaopulver
  • 2 dl hvedemel
  • 2 tsk vaniljesukker

Hvid chokoladetrøffel

  • 200 g hvid chokolade (du kan også bruge mørk)
  • 1 1/2 dl piskefløde
  • 2 spsk smør

Instruktioner

  • Chokoladekagen
  • Smelt smørret i en gryde eller mikroovn ved lav varme.
  • Tilsæt sukker og pisk det godt sammen med smørret.
  • Pisk æggene i et ad gangen.
  • Bland mel, kakaopulver og vaniljesukker sammen og rør det i dejen.
  • Hæld kagedejen i en smurt tærteform og bag den ved 175 grader i cirka 20 minutter. Den er stadig lidt blød i midten, når den er færdig.
  • Hvid chokoladetrøffel
  • Hak chokoladen.
  • Bring piskefløden og smørret i kog under konstant omrøring.
  • Når det koger, skru ned for varmen og tilsæt den hakkede chokolade. Rør rundt indtil alt chokoladen er smeltet.
  • Lad chokoladetoppingen nedkøle i køleskabet i cirka en time.
  • Hæld nu chokoladetoppingen over den afkølet chokoladekage. Lad kagen med toppingen stå koldt i mindst en time mere. Server.

Noter

Du kan eventuelt pynte toppen af chokoladekagen med pinjekerner, friske bær, hakkede valnødder eller mandler - kun fantasien sætter grænser. Kagen kan holde sig lækker overdækket og i køleskabet i flere dage.

Chokoladekage med hvid chokoladetrøffel

Chokoladekage med hvid chokoladetrøffel

Chokoladekage med hvid chokoladetrøffel

Chokoladekage med hvid chokoladetrøffel

Opskrift på Chokoladekage med hvid chokoladetrøffel

Gammeldags gulerodskage med ostecreme

2 Comments

Gammeldags gulerodskage med ostecreme

Gammeldags gulerodskage med ostecreme

Denne gammeldags opskrift på gulerodskage med flødeost og et twist af kanel er meget traditionel og dansk. [Read more...]

Sund brownie med kikærter og dadler

15 Comments

Opskrift på Sund Brownie med Kikærter og Dadler

Hvis du leder efter en god opskrift på sund brownie uden sukker og mel, så er du landet på den helt rigtige side. Denne opskrift på sundere brownie indeholder kikærter og dadler, har en fantastisk smag og en lækkert fugtig konsistens, præcis som en god brownie skal have.

Se også: Sund og lækker chokoladekage uden sukker og mel

Dette er simpelthen en suveræn opskrift. Læs videre og se hvordan du kan lave den lækreste brownie med kikærter og dadler, og lov mig at du ikke bliver skræmt. Resultat er super godt.

Hemmeligheden bag brownie uden sukker og mel

Som nævnt i indledningen ovenfor. Denne Brownie kage er lavet helt uden brug af raffineret sukker og mel.

Men hvordan er det muligt at lave en sund brownie, som er helt sammenlignelig med en normal brownie fyldt med sukker og mel?

Hemmeligheden kan beskrives med to ord: dadler og kikærter

Før du bliver skræmt væk, vil jeg love dig at du hverken kan smag dadlerne eller kikærterne. Du vil kun kunne smage den lækreste chokolade brownie.

I denne sunde brownie er sødheden fra sukkeret erstattet af de søde dadler og konsistensen fra melet er erstattet af kikærter. Simpelt, men ret genialt, hvis du spørger mig.

Opskrift på Sund Brownie med Kikærter og Dadler

Brownie med dadler som erstatning for sukker

Før vi fortsætter vil jeg selvfølgelig lige præcisere, at denne kage ikke er komplet sukkerfri. Denne brownie er dog helt fri for traditionelt raffineret bordsukker. En kage har brug for sødme, som i dette tilfælde kommer fra det naturlige sukker fra dadlerne.

Dadler er kendt for sin sødme og er derfor en perfekt erstatning for traditionelt raffineret sukker. Jeg elsker dadler og jeg har flere opskrifter her på min madblog, hvor det traditionelle bordsukker er erstattes med dadler.

Hvis du er interesseret i andre opskrifter med dadler, kan du kigge min sektion med sunde opskrifter og blive inspireret.

Opskrift på Sund Brownie med Kikærter og Dadler
Print Recipe
4.50 from 2 votes

Sund brownie med kikærter og dadler

Opskrift på sundere brownie med kikærter og dadler. Lad dig ikke skræmme. Denne brownie har en fantastisk smag og lækker fugtig konsistens, præcis som en almindelig gammeldags brownie blot uden raffineret sukker og mel.
Forberedelsestid20 minutes mins
Tilberedningstid25 minutes mins
Total tid45 minutes mins
Ret: Kage
Køkken: Dansk
Nøgleord: chokolade, dadler, kikærter
Antal: 6 personer
Forfatter: MadRejsen.dk

Ingredienser

  • 100 g mandler
  • 50 g smør (smeltet)
  • 20 dadler (uden sten)
  • 3 æg
  • 1 dåse kikærter (eller kidney bønner)
  • 3 spsk kakaopulver
  • 1/2 tsk salt
  • 1/2 dl stærk kaffe
  • 100 g mørk chokolade

Topping

  • 75 g mørk chokolade
  • 50 g valnødder

Instruktioner

  • Brug en blender eller food processor til at hakke mandlerne til en grov mel. Der må gerne være lidt halvgrove stykker tilbage.
  • Tilsæt æg, smeltet smør, dadler uden sten, drænet kikærter, kakaopulver, salt og kaffe. Blend til en ensartet konsistens.
  • Grovhak chokoladen og rør den i dejen.
  • Hæld dejen i en cirka 10x20 cm bageform beklædt med bagepapir.
  • Bag kagen i en 200 grader forvarmet ovn i 20-25 minutter.
  • Efter bagningen, tages den varm kage ud af ovnen. Fordel finthakket chokolade på toppen, så det kan smelte. Dekorer med valnødder.
  • Lad kagen køle af i køleskabet og server.

Opskrift på Sund Brownie med Kikærter og Dadler

Opskrift på Sund Brownie med Kikærter og Dadler

Opskrift på Sund Brownie med Kikærter og Dadler

Opskrift på Sund Brownie med Kikærter og Dadler

Hindbærsnitter

2 Comments

Opskrift på hjemmelavede hindbærsnitter

Opskrift på hjemmelavede hindbærsnitter

Nem opskrift på hindbærsnitter med glasur. Disse hindbærsnitter er fantastisk lækre og faktisk rigtig nemme at lave. De minder selvfølgelig meget om de kendte jordbærsnitter og har samme gode smag. [Read more...]

Brownie (Super nem opskrift)

Leave a Comment

Opskrift på Brownie (Hjemmelavet Brownie)

Opskrift på Brownie (Hjemmelavet Brownie)

Uanset om det er nytårsaften eller bare en lørdag aften, hvor der skal slappes af på sofaen, er denne opskrift på nem brownie det perfekte valg til en god dessert. Det fantastiske ved en hjemmelavet brownie er at grundopskriften er god som den er. Du kan dog med nogle få og meget enkle tricks få din hjemmelavet brownie til at ligne en professionel dessert fra en bager eller en restaurant. Brownie er en kage oprindeligt fra USA, men som senere er spredt over hele kloden for at tilfredsstille kageelskere fra alle lande. Hvis du leder efter en fantastisk opskrift på hjemmelavet brownie kage, kan jeg kun anbefale dig at fortsætte med at læse på denne side. [Read more...]

Saltet Dulce De Leche Brownie

7 Comments

Opskrift på saltet Dulce De Leche Brownie

Opskrift på saltet Dulce De Leche Brownie

I denne opskrift skal vi lave den allerbedste brownie - læs mere og se hvorfor jeg, uden at blinke, mener at dette er den bedste brownie jeg nogensiden har smagt. [Read more...]

Dulce De Leche (Sous Vide opskrift)

4 Comments

Opskrift på Dulce De Leche Sous vide

Opskrift på Dulce De Leche Sous vide

Dulce De leche er simpelthen noget af det nemmeste og lækreste du kan lave med din sous vide maskine. [Read more...]

Jordbærtærte

Leave a Comment

Opskrift på Jordbærtærte (Hjemmelavet jordbærtærte)

Denne opskrift på jordbærtærte er simpelthen super fantastisk og rigtig nem at lave. Denne hjemmelavet jordbærtærte består af en sprød tærtebund, beklædt med et lag af nøddecreme og toppet med den lækreste vaniljecreme og friske jordbær - simpelthen helt fantastisk lækkert og utrolig dekorativt. På denne side her, vil jeg guide dig gennem denne opskrift på jordbærtærte, som er min egen favorit dessert. [Read more...]

Sund chokoladekage uden sukker og mel

7 Comments

Opskrift på Sund Chokoladekage uden sukker og mel

En nem opskrift på sund chokoladekage uden sukker og mel er simpelthen helt fantastisk - hverken mere eller mindre! Første gang jeg hørte om denne opskrift på sund chokoladekage uden sukker og mel, havde jeg en stærk tvivl om den overhoved ville være vær at spise. Jeg må nok indrømme at jeg som minimum have troet, at en god chokoladekage skulle indeholde sukker og mel - jeg kunne dog ikke være mere forkert på den! En sund chokoladekage er simpelthen så lækker! Den har en vidunderlig smag, den er dejlig blød og fugtigt - præcis som en god chokoladekage skal være. Læs videre og find ud af hvordan det kan lade sig gøre, at lave en sund chokoladekage uden brug af sukker og mel.

Sundhedsbølgen

Personligt tror jeg ikke på sundheds- og fitnessbølgen, jeg syntes faktisk lidt at det bare er noget opreklameret ballade. Jeg er selv meget mere tilhænger af en grundlæggende sund tilgang til tingene, hvor der er plads til fredagsslik og kage en gang i mellem. I dag taler mange mennesker om at skære ned på fedt og kulhydrater, og fitnesscentrene er fyldt med folk, der arbejder og forsøger at komme i deres livs form. Jeg har flere gange nævnt, at jeg syntes det er forkert at forsøge at tage noget god mad og erstatte et par ingredienser med sunde valg. De fleste gange risikerer du nemlig at erstatte nogle vigtige ingredienser, der var der med et vigtigt formål - og dermed ændres den oprindelig opskrift for meget og resultatet bliver nogen gange dårligt.

Jeg mener bestemt at god mad skal smag godt, og hvis det er usundt spiser jeg bare mindre af det. Denne opskrift på sund chokoladekage uden sukker, er derfor ikke et forsøg på at erstatte en god gammeldags chokoladekage - denne skal der nemlig også være plads til. Denne opskrift på sund chokoladekage uden sukker skal du blot mere se som en ny type chokoladekage til dit opskriftarkiv. Selve ordet sund er derfor måske lidt dumt i denne sammenhæng - mere om dette i afsnittet nedenfor.

Sund chokoladekage uden sukker og mel

Ordet sund er et sjovt ord at bruge i en sætning, hvor ordet kage er inkluderet. I princippet virker det lidt dumt at snakke om en sund chokoladekage, da kage overhoved ikke behøver være sundt - chokoladekage skal være god og smage godt! Heldigvis er denne sunde chokoladekage super lækker og kan sagtens måle sig med en helt almindelig chokoladekage. Ud over at denne opskrift er super lækkert, gør det jo heller ikke noget at den ikke har fået tilsat noget almindeligt sukker eller hvedemel. Det er simpelthen blot en opskrift på chokoladekage uden sukker og mel - det er simpelt og super lækkert! Så hvis du som mig heller ikke bliver skræmt væk på grund af dette lille ord sund, kan jeg absolut anbefale dig denne opskrift.

Hvis du leder efter en helt almindelig og gammeldags chokoladekage kan jeg anbefale en helt fantastisk opskrift jeg har her på min madblog - den er også dejlig fugtigt og super lækkert. Find opskriften ved at bruge søgefeltet på forsiden.

Sund chokoladekage (hemmeligheden)

Hemmeligheden i denne opskrift på sund chokoladekage er at sukker og mel erstattes af dadler, bananer og kokosolie. Disse ingredienser bringer sødme og blødhed ind i kagen, som normalt er sukker og melets hovedformål. Selvfølgelig er kagen ikke helt sukkerfri - den mørke chokolade indeholder en lille smule sukker, men ikke i samme mængde i forhold til en almindelig kage. Jeg har brugt mørk chokolade med et kakaoindhold på 70%, som har en rig og stærk chokolade smag. Hvis du forsøger at skære ned på sukker og gluten, er denne chokoladekage helt sikkert et sted du få et lidt sundere alternativ til almindelige chokoladekage.

Print Recipe

Sund chokoladekage uden sukker og mel

Nem opskrift på sund chokoladekage uden sukker og mel. Den søde smag i denne chokoladekage kommer fra dadler og bananer, hvilket betyder at der ikke skal tilsættes raffineret sukker. Denne sunde chokoladekage er hel fantastisk og smages er absolut top.
Forberedelsestid25 minutes mins
Tilberedningstid45 minutes mins
Total tid1 hour hr 10 minutes mins
Ret: Kage
Køkken: Dansk
Antal: 8 personer
Forfatter: MadRejsen.dk

Ingredienser

Chokoladekage

  • 125 g nødder (brug hvad du har)
  • 150 g mørk chokolade
  • 50 g kokosmel
  • 50 g kakaopulver
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1/2 tsk salt
  • 5 dadler (uden sten)
  • 2 modne bananer (eller frosne)
  • 75 g kokosolie
  • 1 dl mælk
  • 2 æg

Dekoration

  • 50 g blandede nødder
  • 25 g kokosmel eller store kokosflager

Instruktioner

  • Brug en blender til at blande 50 g af nødderne til en fin nøddemel/pulver.
  • Groft hak de sidste 75 g af nødderne samt chokoladen.
  • Bland nøddemel, hakkede nødder, kokosflager, hakket chokolade, bagepulver, vaniljepulver, kakaopulver og salt i en stor skål.
  • Fjern stenene fra dadlerne og blend dem sammen med bananerne i en blender.
  • Smelt kokosolien ved lav varme og hæld det ned i dadel-banan blandingen. Tilsæt også mælk og æg. Rør det hele godt sammen.
  • Tilsæt nu den tørre melblanding og rør hele det godt sammen.
  • Hæld chokoladekagedejen over i et ovnfast fad eller lignende, der er beklædt med bagepapir. Brug et fad med en størrelse på cirka 20x25 cm.
  • Dekorer kagen med hakkede nødder og kokosmel/flager.
  • Bag kagen ved 170 grader i cirka 40-45 minutter.

Gammeldags chokoladekage (20 minutter)

4 Comments

Opskrift på Chokoladekage - hjemmelavet chokoladekage

Denne opskrift på gammeldags chokoladekage er meget let og hurtig at lave, den er perfekt fugtig, dejlig svampet og generelt bare super lækker. Det er helt sikkert en af de bedste chokoladekager jeg har smagt, vis ikke den bedste chokoladekage. Det er efterhånden min erfaring at alle syntes rigtig godt om denne svampet chokoladekage - den er derfor perfekt, hvis du skal holde fødselsdag eller du skal have kage med på arbejde. Denne chokoladekageopskrift er simpelthen helt perfekt. [Read more...]

Småkager med Chokolade og Nødder

2 Comments

Småkager med Nødder og Chokolade

Opskriften på disse små småkager med mørk chokolade og nødder har en særlig betydning for mig, da det er de småkager som min mor altid laver i julen. Jeg ved ikke, om det er fordi jeg kun får disse småkager i julen, men jeg elsker simpelthen disse små og sprøde småkager vildt meget. De har lige den rigtige mængde af mørk chokolade og nødder - de er bare super lækre hvis du spørger mig! Det er en fornøjelse at jeg kan videregive denne opskrift her på min blog. Sammen med min bror spiser vi altid store mængder af dem, når vi slapper af på sofaen når vi er hjemme til jul. [Read more...]