I løbet af de seneste 10-15 år er er verden blevet meget mindre og specielt indenfor madverdenen er der sket rigtig meget. På denne side her vil jeg gerne dele en opskrift på hjemmelavet Pulled Pork som er en ret, der er utrolig populær i specielt USA. I løbet af de seneste år er pulled pork blevet meget populær i Danmark. Jeg har derfor naturligvis selv forsøgt at lave hjemmelavet pulled pork og med stor succes, hvis jeg selv skal sige det. Generelt er pulled pork meget nemt at lave og kræver kun få og simple trin. Du skal dog bare væbne dig med tålmodighed, det tager nemlig en del tid at lave hjemmelavet pulled pork - men tro mig, det er absolut tiden værd! Opskriften jeg har vist længere nede på denne side, er den jeg selv bruger og har brugt mange gange. Jeg kan derfor står indenfor at den virker rigtigt godt.
Hjemmelavet Pulled Pork
Jeg serverer altid mit pulled pork i mine hjemmelavede burgerboller og sammen med en portion hjemmelavet Coleslaw. Jeg har naturligvis opskrifter på super lækre hjemmelavede burgerboller samt hjemmelavet coleslaw her på min madblog. Du kan finde begge opskrifter ved at bruge søgefeltet på forsiden af bloggen.
Nu når vi allerede snakker om pulled pork, vil jeg også gerne lige anbefale dig at kigge på min opskrift på Pulled Chicken. Pulled chicken har en lignende konsistens og struktur som pulled pork, det indeholder dog bare væsentligt mindre fedt og er ikke så tidskrævende i forhold til pulled pork. Begge opskrifter er super lækre og begge blandt mine absolutte favoritter.
Madrejsen
Som jeg har nævnt flere gange, her på min madblog MadRejsen.dk, elsker jeg at rejse over hele verden og især i USA, har jeg boet samt rejst flere gange. En ting som jeg specielt elsker ved USA, er de utrolig venlige og gæstfrie mennesker samt det meget smukke land. Men jeg elsker også det faktum, at USA byder på så meget anderledes og interessant mad. Når du boer eller rejser rundt i USA er det altid muligt at finde hurtig og lækker mad, uanset om det er til morgenmad, frokost eller aftensmad.
En speciel ret som de amerikanske kokke er særligt gode til at lave er pulled pork. Pulled pork har eksisteret i USA i lang tid - og jeg forstår absolut hvorfor, det er bare super lækkert! Når jeg rejser rundt i verden, forsøger jeg altid at bringe mindst en lokal ret med tilbage til Danmark. Jeg har faktisk dedikeret en hel side, her på min madblog, til netop internationalt mad som jeg har fundet eller oplevet i udlandet. D
enne pulled pork er en ret jeg har oplevet på mine mange rejser i USA og som jeg meget gerne vil udbrede mere og bringe videre til andre - det er derfor jeg deler den her på min blog.
Globaliseringen af Maden i verden
Som nævnt ovenfor er verdenen i de seneste år blevet mindre - selvfølgeligvis ikke fysisk, der er den præcis det samme som den altid har været - men i overført betydning er den blevet mindre ved at vi nu deler billeder, erfaringer, opskrifter, videoer over internettet som aldrig før. Facebook, Instagram, Snapchat har gjort det muligt at dele information på tværs af verden på få millisekunder. Samtidig er flytrafik blevet meget billigere de seneste år.
Vi kan nu flyve om på den anden siden af jorden for relativt få penge. Set rent madmæssigt gør alt dette globalisering det muligt at få nye traditioner og madoplevelser hjem til Danmark som aldrig før. Denne opskrift på super lækkert hjemmelavet pulled pork er, som nævnt ovenfor, 'hentet hjem' fra USA og kan nu deles her på min Danske madblog - dette syntes jeg selv er en helt fantastisk tanke.
Tre vigtige ting at huske
Som nævnt ovenfor er pulled pork faktisk rigtigt nemt at lave - det kræver faktisk blot tre meget simple og grundlæggende trin. De tre vigtigste trin i opskriften er at lade kødet hvile i en saltlage i cirka 8 timer, lad det trække i krydderier i cirka 8 timer og til sidst tilberede det i ovnen i cirka 12 timer - ret simpelt, det kræver kun lidt planlægning. De tre trin har hver deres individuelle vigtighed.
Saltlagen sørger for at kødet bliver mørt, krydderiblandingen giver den karakteristiske smag og de 12 timers stegning, ved lav varme, sørger for at kødet 'smelter' sammen med det lækre fedt. Efter denne langsomme tilberedningstid, bliver kødet dejligt mørt og super saftigt - perfekt som fyld i en nybagt burgerbolle.
Hjemmelavet Pulled Pork
Ingredienser
- ca. 2,3 kg nakkefilet
Saltlage
- 2 liter vand
- 130 g salt
Dry rub
- 50 g farin
- 50 g paprika
- 1 spsk peber
- 2 spsk salt
- 1 tsk hvidløgspulver
- 1 tsk løgpulver
BBQ-sauce
- 1/2 dl æbleeddike
- 4 spsk ketchup
- 3 spsk farin
- 2 tsk salt
- peber
- chili pulver
Instruktioner
Første dag - morgen
- Trim nakkefileten fra de værste sener og fedt. Men fjern ikke alt fedtet - det er det, der giver den lækre smag til kødet.
- Lav en saltvandsblanding (saltlage) i en stor skål eller et ovnfast fad. Rør/pisk i vandet indtil alt saltet er opløst. Læg derefter kødet i saltlagen. Sørg for, at alt kød er nedsænket i saltlagen. Placer fadet/skålen, med kødet, i køleskabet i mindst 8 timer - 12 timer er at foretrække. I stedet for en fad/skål kan du også med fordel bruge en stor frysepose, på den måde har du måske nemmere ved at får alt kødet dækket af saltlagen. Prøv dig frem.
Første dag - aften
- Tag kødet op af saltlagen og tør det forsigtigt med noget køkkenrulle.
- Bland alle krydderierne til en 'dry rub' i en lille skål. Brug dine hænder til at gnide/massere krydderibladningen godt ind i kødet. Sørg for at alt kødet er dækket af krydderierne.
- Placer det krydret kød i en plastikpose, luk posen og læg den i køleskabet i mindst 8 timer - længere er at fortrække.
Anden dag - tidlig morgen
- Sæt ovnen på 105 grader og sæt kødet i den midterste position. Tilberedningstiden er ca. 12-14 timer eller indtil kernetemperaturen er ca. 95 grader. Det er denne kernetemperatur, der er vigtig. Hvis du har mod på det, kan du prøve at stege kødet i en grill - tilberedningstiden er omtrent den samme, det er blot kernetemperaturen der er vigtig. Husk at kontrollere temperaturen regelmæssigt med et stegetermomenter.
- Når kødet har den rette temperatur (95 grader), kan du tage kødet ud og bruge en gaffel til at trække det fra hinanden.
BBQ-sauce
- Bland farin, æbleeddike, ketchup, chili, salt og peber til en dejlig BBQ-sauce. Hæld noget af saucen over pulled pork kødet og server resten med kødet så folk selv kan dossere mere hvis det er nødvendigt.
Annette Olesen
Bedste pulled pork ever