På siden her vil jeg gennemgå opskriften på risengrød sous vide som aldrig brænder på og som giver et perfekt resultat hver gang. Rigtig mange mennesker forbinder julen med risengrød inklusiv mig selv.
Denne risengrød i sous vide er derfor en rigtig juleopskrift, som hjælper med at sikre en stressfri jul og en risengrød, der aldrig brænder på.
Se også: Opskrift på juleandebryster sous vide
Læs videre nedenfor og lær hvor nemt det faktisk er at lave den bedste julerisengrød i sous vide gryden.
Risengrød sous viden uden besværet
Der er absolut rigtig mange forskellige metoder og opskrifter på at lave den bedste risengrød. Der findes en række af gode råd, mindre gode råd, besværlige råd og til tider ret åndssvage råd, hvis du spørger mig, på hvordan den perfekte julerisengrød laves.
Se også: Min bedste opskrift på gammeldags æbleskiver
På siden her vil jeg som sagt gennemgå hvordan du laver risengrød i sous vide vandet, og derved udgår alle de måske lidt besværlige metoder. Du kan derfor glemme alt om at skulle sætte grøden i en halmkasse, ind under dynen, koge mælken op om morgenen, brændt risengrød, røre konstant i gryden og så videre. Risengrød sous vide er rimelig hurtig at lave, fejlsikkert og smagen er absolut i toppen.
Jeg håber naturligvis du syntes lige så godt om denne julegrød som jeg selv.
Som altid er jeg interesseret i at høre fra dig i kommentarfeltet i bunden af siden. Du har sikkert også nogle gode erfaringer på hvordan den perfekte risengrød laves, du kan dele med mig og resten af mine læsere af min madblog.
Risengrød sous vide temperatur og tid
I denne nemme opskrift på risengrød sous vide skal du ikke tage stilling til særlig mange ting. I princippet skal du blot blande de tre forskellige ingredienser, grødris, mælk og salt i en sous vide pose, hvorefter du skal tilberede det hele i sous vide vandet.
Med hensyn til tid og temperatur skal du bruge en temperatur på 85 grader og give det hele to timer og 15 minutter.
Læs mere: Mine bedste juleopskrifter
Ved denne tilberedningsmetode vil du opleve en jævn tilberedt og blød grød, der er fyldt med lækker smag. Under tilberedningen skal du 'massere' posen to til tre gange, for at sikre at risen og mælken er blandet godt sammen. Dette kan du nemt gøre ved at 'trykke' på posen med en grydeske.
Risengrød er faktisk en af de lettelse opskrifter, du kan lave i din sous vide grøde.
Sådan forsegles sous vide posen med risengrød
Når du skal lave risengrød sous vide skal du bruge mælk. Det vil derfor sige at du naturligvis ikke kan vakuumpakke posen, hvilket ellers vil resultere i at mælken suges ind i vakuumpakkeren. I stedet for at vakuumpakke ingredienserne skal du derimod blot forsegle ingredienserne inde i vakuumposen.
Det er dog stadig vigtigt at du forsøger at fjerne så meget af luften inde i posen som muligt, inden at posen forsegles. Hvis du efterlader for meget luft i posen, vil dette udvide sig under tilberedningen og du risikerer at posen flyder ovenpå vandet.
Se også: opskrift på den saftigste flæskesteg sous vide
Den nemmeste måde at forseglet ingredienserne i sous vide posen og samtidig fjerne mest muligt luft, er ved at hænge posen ud over bordkanten mens den forsegles. På denne måde kan du relativt præcist styre hvor meget luften der er i posen, ved at bruge kanten på bordet. Luften presses ganske simpelt ud af posen og du kan svejse den sammen.
Hvis du vælger ikke at bruge rigtige sous vide vakuumposer, er det vigtigt at dit alternativ kan klare den relative høje tilberedningstemperatur på de 85 grader.
Hjemmelavet kanelsukker til risengrød
Når du nu har lavet dig en super lækker portion hjemmelavet risengrød, så skal du naturligvis også have noget hjemmelavet kanelsukker til at drysse over grøden - det er simpelthen et must og naturligvis sammen med en klat smør.
Hjemmelavet kanelsukker er noget af det letteste at lave i verden. Du skal blog bruge blandingsforholdet 2 spiseskeer til 1 teske kanal. Det vil derfor sige at til en portion sous vide risengrød til 3 personer, som jeg har vist i opskriften længere neden på siden her, skal du bruge 4 spiseskeer sukker sammen med 2 teske kanelpulver.
Det eneste du skal gøre er at blande de to ingredienser sammen. Sådan laver du hjemmelavet kanelsukker - lettere bliver det vist ikke.
Risengrød sous vide
Ingredienser
Risengrød
- 200 g grødris
- 1 l letmælk
- 1/2 tsk salt
Kanelsukker
- 4 spsk sukker
- 2 tsk kanal
- 3 spsk smør
Instruktioner
- Bland de tre ingredienser til risengrøden i en sous vide pose.
- Brug din vakuummaskine til at svejse posen lukket. Dette gøres ved at hænge posen ud over bordkanten, således at mest muligt luft presses ud. Brug ikke vakuumfunktionen, da du derved blot suge mælken ind i maskinen.
- Opvarm sous vide vandet til 85 grader og læg posen med ingredienserne i vandet. Tilbered det hele i 2 timer og 15 minutter. Masser posen med en grydeske 2-3 gange undervejs, for at fordele risen lidt. Grøden virker lidt flydende efter tilberedningen men skulle gerne blive mere fast når den hældes op.
- Server med kanelsukker og en smørklat.
Susanne
Hejsa og tak for dejlige opskrifter.
Skal lige høre om jeg kan lave dobbelt portion risengrød? Vil kogetiden stadig være den samme?
Mvh. Susanne
Madrejsen.dk
Hej. I det at vi har en stor og flad sous vide pose, vil kogetiden ikke være længere selvom vi lægger flere ingredienser i posen.
Finn Børglum
Tak for en rigtig god opskrift, grøden blev helt perfekt
Lidt svært at forsegle posen
Madrejsen.dk
Selv tak - Jeg er glad for at du kan lide opskriften. Ja forseglingen af posen kan være lidt udfordrende, men når man først lige fanger den, så er det nemt nok 🙂
Martin Rye-König
Kan man fryse mælk, ris og salt først. Og så putte det i vakumposer bagefter. Så man kan suge alt luften ud af posen med ingredienserne i?
Madrejsen.dk
Det var da faktisk et godt spørgsmål. Jeg har aldrig prøvet at fryse risengrødsblandingen før sous vide tilberedningen. Ved nærmere eftertanke kan jeg dog ikke se hvorfor det ikke skulle kunne lade sig gøre. Jeg tror dog jeg vil anbefale dig at vakuumpakke ingredienserne først og derefter fryse det hele ned. Så kan du nemt tage en pose ud af fryseren og lægge direkte i sous vide vandet. vh Kim (Madjresen.dk)
Ket
I stedet for at hænge posen ud over kanten på bordet kan man jo bare lægge den i køkkenvasken og have vaccumpakkeren på bordet. Det gør det lidt nemmere at få lukket posen.
Madrejsen.dk
Det var faktisk en god idé 🙂 Tak for dit tip. Vh Kim (Madrejsen.dk)
Camilla Rasmussen
Hvor mange personer er dette til?:)
Madrejsen.dk
Jeg har helt glemt at skrive antal personer i opskriften på risengrød - tak fordi du har gjort mig opmærksom på problemet. Jeg får opdateret opskriften med det samme. Denne opskrift er til 2 personer. vh Kim (Madrejsen.dk)
rasmus varberg hvolby
Hej og tak for en dejlig opskrift - dog syntes jeg det lyder vildt med mængden af mælk hvis man siger 10 personer?!
Madrejsen.dk
Hej. Selv tak - jeg håber du kan bruge opskriften 🙂 Ja du har ret, 5 liter mælk til risengrød til 10 personer, lyder af meget. Men jeg vil dog vurdere at det er fornuftig nok. vh Kim (Madrejsen.dk)
Karen nielsen
Så dejligt opskrift. Vil lave det fremover tak
Madrejsen.dk
Tak for din kommentar på risengrød i sous vide. Jeg er også selv meget glad for opskriften - det bliver nemlig rigtigt godt. vh Kim (madrejsen.dk)
Anders Frederiksen
Det står og kører nu 🙂
Men ved du noget om hvor længe det kan holde på køl ?
Altså hvis der er en pose til overs.
Madrejsen.dk
Det var et godt spørgsmål. Jeg er ikke helt sikker på hvor længe den kan holde sig, men jeg vil da gætte på op til flere dage måske endda en lille uge. Vh Kim (madrejsen.dk)
Agnete Garner
Hvis man laver det på forhånd og køler ned, hvor lang tid vil du så skyde på, det skal have når det skal varmes op igen ?
Madrejsen.dk
Jeg ved det faktisk ikke helt præcist - jeg har ikke selv prøvet det. Mit bedste gæt vil dog være cirka 30 minutter. vh Kim (Madrejsen.dk)