På samme måde som de fleste typer kød, bliver svinekød også helt fantastisk når det er blevet tilberedt i sous vide. Sous vide tilberedt mad er simpelthen genialt og nærmest fejlfrit, hvis du spørger mig. På denne side her vil jeg gerne vise dig de grundlæggende principper, når du skal lave svinekød i sous vide. Du kan læse nedenstående tekst, der beskriver de forskellige tider og temperaturer til din sous vide maskine. Som altid er jeg meget interesseret i at høre fra dig i kommentarsektionen, i bunden af den side her. Du har måske en god opskrift eller andre erfaringer du vil dele med mig.
Mine sous vide svinekødsopskrifter
Som allerede nævnt, indeholder denne side her grundlæggende opskrifter på svinekød i sous vide, og hvordan du skal tilberede de forskellige udskæringer fra svinet. Ud over disse grundlæggende tilberedningstider, som du finder længere nede på side her, har jeg også en række mere dybdegående opskrifter på svinekød tilberedt i sous vide. Du kan finde disse opskrifter ved at klikke på mine links lige nedenfor. Disse sous vide opskrifter indeholder lidt flere detaljer og gode ideer til hvordan du kan servere de forskellige svinekødsudskæringer. Er du derimod blot interesseret i grundlæggende tilberedningstider og temperaturer kan du sagtens finde disse her på denne side.
Hvis du er interesseret i tilsvarende opskrifter på oksekød i sous vide, har jeg også en hel sektion om dette her på min madblog. Find denne sektion ved at bruge menuen i toppe af siden her.
1. Nakkefilet (Sous Vide opskrift)
2. Pulled pork (Sous Vide opskrift)
3. Flæskesteg med sprøde svær (Sous Vide opskrift)
4. Kamben (spareribs)
5. Svinemørbrad (Sous Vide opskrift)
Sous vide temperaturer og tider
Når du skal tilberede svinekød i din sous vide, kan du bruge nedenstående tommelfingerregel. Den vigtigste faktor er temperaturen, den skal være helt rigtigt for at du får et godt resultat. Tidsfaktoren er selvfølgelig også vigtigt, men det specielt smarte med sous vide teknologien er at tiden er ret fleksibel. Det smarte ved sous vide er nemlig at du tilbereder svinekødet ved den temperatur, som du ønsker din kernetemperatur skal ende på. Du kan derfor næsten ikke give kødet for lang tid i vandet, hvilket også er grunden til at jeg har angivet flere af tiderne nedenfor i et tidsinterval. I nedenstående tabel kan du finde helt konkrete tider og temperaturer til dit svinekød til sous vide.
Tommelfingerregel
Rare, 58 grader, (møre udskæringer så som mørbrad, flæskesteg, koteletter)
Medium, 60 grader, (bedst til det meste sous vide svinekød)
Well-done, 65 grader
Ekstra mørt, 74 grader, (til pulled-pork mørt kød, tilberedningstid cirka 24 timer)
Konkrete tider og temperaturer
Kamsteg med svær, 2 kg, 58 grader, 5-8 timer
Kamben (spareribs), 1 kg, 70 grader, 24 timer
Nakkefilet (pulled pork), 2 kg, 74 grader, 18-24 timer
Nakkefilet (steg), 1-2 kg, 63 grader, 18-24 timer
Svinemørbrad, 600 g, 58 grader, 1-3 timer
Skinkesteg, 1 kg, 62 grader, 12 timer
Røget skinke, 1 kg, 62 grader, 12 timer
Skinkeculotte, 1 kg, 62 grader, 12 timer
Hamburgerryg, 2 kg, 65 grader, 8 timer
Svinekæber, 500 g, 65 grader, 18 timer
Skinkeschnitzel, 100-150 g, 60 grader, 3 timer
Svinemørbradbøffer, 100 g, 58 grader, 3 timer
Krebinetter (Karbonader), 200-300 g, 65 grader, 3 timer
Nakkekoteletter, 250-300 g, 60 grader, 3 timer
Koteletter, 250-300 g, 58 grader, 3 timer
Lydia larsen
sous vide grader og temp. oksekød
Kim Larsen
Hej
Ved du hvor lang tid en partyskinke på 6 Kg ca. skal have
Mvh
Kim Larsen
Madrejsen.dk
Hej Kim. Jeg har desværre aldrig prøvet at tilberede en partyskinke. Mit umiddelbare gæt vil være cirka 62 grader i 12 timer. vh Kim