Jeg vil starte med at give dig en kraftig advarsel inden du læser videre. Denne opskrift på hjemmelavet snickerskage er stærkt vanedannende og har du den hjemme i dit køkken, er den utrolig svær at holde fingrene fra.
Kombinationen mellem den søde kagebund, de sprøde saltede peanuts, den hjemmelavet karamel og den mørke chokolade er simpelthen ikke til at tage fejl af. Denne snickerskage er simpelthen verdensklasse, hvis du spørger mig.
Læs videre og se hvor nemt det er at lave denne hjemmelavet snickerskage.
Snickerskage uden Snickers
På trods af det ellers meget sigende navnet på denne kage, indeholder kagen rent faktisk slet ikke den kendte Snickers chokoladebar.
Læs mere: Opskrift på chokoladekage uden sukker og mel
Selv om kagen ikke indeholder Snickers, så er den til gengæld opbygget således at den minder meget om den lækre og populære chokoladebar.
Denne snickerskage består først af en lækker lys kagebund, toppet med et lag af saltede peanuts, lækker hjemmelavet karamel og til sidst toppet med sprød mørk chokolade. Simpelthen en fantastisk kage.
Hjemmelavet karamel til snickerskage
En lækker Snickerskage skal naturligvis have et tykt lag af lækkert karamel. I denne opskrift vil jeg gennemgå hvor nemt det er at lave en super lækker og hjemmelavet karamel til snickerskage.
Læs også: Lækreste opskrift på brownie med hjemmelavet karamel
Det eneste vi skal bruge for at lave en hjemmelavet karamel, er en dåse med kondenseret mælk og en gryde med vand. Derefter er det eneste du skal gøre at lægge den uåbnede dåse ned i vandet, tænde for varmen og lade den tilberede i tre timer lige under kogepunktet.
Efter tilberedningen skal dåse afkøles og derefter har du forvandlet den kondenseret mælk til den lækreste hjemmelavet karamel, der kan bruges til Snickerskage.
Snickerkage
Ingredienser
Kagebund
- 200 g smør
- 4 dl sukker
- 3 æg
- 4 dl mel
- 2 tsk bagepulver
Hjemmelavet karamel
- 1 dåse kondenseret mælk
Topping:
- 350 g saltede peanuts
- 250 g mørk chokolade (gerne mere, hvis du elsker chokolade)
Instruktioner
Hjemmelavet karamel
- Fjern papiret på dåsen med den kondenseret mælk
- Læg den uåbnet dåse ned i en gryde og fyld den med vand. Det er vigtigt at hele dåsen er dækket under hele tilberedningen. Tænd for varmen og lad dåsen simre i 3 timer. Gerne med låg op
- Efter tilberedningen er dåsen fyldt med den lækreste hjemmelavet karamel. Lad den køle af
Snickerskage
- Pisk det bløde smør sammen med sukker og æg. Tilsæt æggene et ad gangen. Pisk godt indtil alt sukkeret et opløst
- Tilsæt mel og bagepulver og vend det sammen med smørblandingen
- Hæld dejen over i en bradepande (cirka 25 x 35 cm) med bagepapir og drys peanuts over
- Bag kagebunden med peanuts i en 200 grader varm ovn i cirka 25 minutter. Stik en kødnål i kagen, hvis den er ren når den kommer ud, er kagen færdigbagt
- Åben den afkølet dåse med karamellen og fordel indholdet over peanutslaget
- Smelt den mørke chokolade over et vandbad og fordel den over karamellaget. Lad chokoladen størkne før kagen serveres
Anja Hudecek
Hvad strørre skal bageformen være?
Madrejsen.dk
Det havde jeg da helt glemt at skrive i opskriften til Snickers kage. Tak fordi du har gjort mig opmærksom på dette. Formen skal være cirka 25x35 cm. Jeg får også opdateret opskriften med det samme. Vh Kim (Madrejsen.dk)