Oksemørbrad steaks bliver simpelthen helt fantastisk, når de er tilberedt i sous vide vandbadet - sådan er det bare. På denne side her vil jeg gerne guide dig gennem en opskrift på oksemørbrad i sous vide. Når til tilbereder oksekød, og specielt oksemørbrad i sous vide, får du nogle af de bedste resultater du kan forestille dig. Det er virkelig ikke nogen hemmelighed at jeg er stor fan af sous vide teknologien. Noget af det bedste mad jeg nogensinde har fået, er tilberedt ved hjælp af min sous vide maskine.
Oksemørbradsteg eller steak
Om du vælger at bruge denne opskrift på oksemørbrad i sous vide til at lave en hel oksemørbradsteg eller skære den ud til lækre steak, er i princippet underordnet. Om du vælger at lave en hel oksemørbradsteg eller steaks har kun indflydelse på tilberedningstiden, som er den tid dit kød skal ligge i sous vide vandet.
Oksemørbrad steaks tid og temperaturen
Når du skal tilberede oksemørbradbøffer i sous vide, vil jeg anbefale dig at bruge en temperatur på 54 grader, underordnet om det er en oksemørbradsteg eller steaks. Ved denne sous vide temperatur får dit oksekød en fantastisk rosa farve, præcis som en oksemørbrad bør tilberedes, hvis du spørger mig. Hvis du skal tilberede en hel oksemørbradsteg skal du sætte timeren til 4 timer og hvis den er udskåret til steaks skal du regne med en tilberedningstid på 1-1,5 timer.
Selvfølgelig er der individuelle krav eller præferencer til hvordan ens sous vide oksemørbradbøf skal tilberedes. Hvis du foretrækker en helt rød steak, skal du bruge en temperatur på mellem 48-54 grader. Hvis du foretrækker en mere medium-tilberedt steak, skal du bare gå op i temperatur til mellem 57-60 grader.
Jeg har lavet et udført og komplet indlæg, her på Madrejsen.dk, hvor du kan læse præcis hvordan du kan sous vide tilberede oksekød ved forskellige temperaturer.
Stegeskorpe efter sous vide
Det smarte ved at lave oksemørbrad i sous vide, er at du får en fuldstændig ensartet tilberedning fra yderste kødfiber til kødets kerne. Dette giver en fantastisk og ensartet farve i hele denne lækre okseudskæring. Det eneste problem, ved at tilberede oksemørbrad i sous vide, er at den vil mangle den karakteristiske stegeskorpe fra panden eller ovnen. Det er derfor nødvendigt at lave denne stegeskorpe efter at kødet har været i sous vide vandet.
For at lave en lækker stegeskorpe kan du enten bruge en stegepande eller din ovn. Hvis det drejer sig om oksemørbradbøffer, skal du bruge en stegepande for bedste resultat. Start med at varme en stegepande rigtigt meget op så den nærmest ryger, hvorefter du giver bøfferne en lyntur i smør eventuelt med noget frisk timian og rosmarin.
Det er dog vigtigt at bemærke at dine oksemørbradbøffer allerede er færdig tilberedt i sous vide vandet, du skal derfor kun give dem utroligt kort tid på panden. Jeg giver typisk ikke mine steaks mere end 30-60 sekunder.
Grundreglen er høj varme i kort tid, husk på at kødet jo faktisk allerede er tilberedt. Start med 230 grader i cirka 10 minutter og justere med grillfunktionen.
Oksemørbrad steaks (Sous Vide opskrift)
Ingredienser
- 300 g oksemørbrad steaks
- salt og peber
- hvidløg (valgfrit)
- frisk timian (valgfrit)
- frisk rosmarin (valgfrit)
Instruktioner
- Start med at krydre dine oksemørbradbøffer med salt og peber.
- Vakuumpak bøfferne sammen med frisk rosmarin, timian og hvidløg. Du kan også bruge double zip-poser, du skal dog være sikre på at de er helt tætte og kan tåle temperaturen.
- Sæt din sous vide maskine til 54 grader og timeren på 1 time. Læg bøfferne i vandet og slap af.
- Efter sous vide tilberedningen skal bøfferne have en stegeskorpe. Varm en pande og så den er rygende varm. Steg bøfferne ultra kort i smør og lidt krydderier. Steg ikke bøfferne længere end 30-60 sekunder.
Noter
John
Jeg vil bare gerne sige tak, vi prøvede nemlig denne opskrift til nytår, og det endte med en helt fantastisk omgang mad! 😀
kimbnie@gmail.com
Selv tak, jeg er glad for at du kunne bruge opskriften. Ja, oksemørbrad bliver nemlig rigtigt godt i sous vide 🙂
Louise Schultz-Johansen
Når du skal lave stegeskorpe på bøfferne er det så 30-60 sek. på hver side???
Hilsen en absolut nybegynder, der i forvejen kun, kan forvandle bøffer til skosåler
Madrejsen.dk
Hej. Ja når du skal lave stegeskorpe på bøfferne, skal du blot give dem cirka 60 sekunder på hver side på FULD knald. vh Kim (Madrejsen.dk)
Stig
Super opskrift. Sous vide af oksemørbrad bliver godt nok lækkert. Jeg brugte temperaturen 54 grader. Har også prøvet 55 og 56 grader. Vh Stig.