På siden her finder du opskriften på min favoritkage - chokoladekage med hvid chokoladetrøffel som topping. Denne kage er utrolig nem at lave og resultatet er en fantastisk lækker og uimodståelig smag. Læs længere nedenfor og se hvor nem den er at lave.
Se også: Opskrift på sund brownie med kikærter og dadler
Jeg vil ikke bruge så meget tid på at forklare hvor lækker denne kage er, men i stedet blot præsentere billederne og lade dem tale for sig selv.
Opskrift på hvid chokoladetrøffel
Denne opskrift består faktisk blot af en lækker og svampet chokoladekage, der er toppet med den lækreste chokoladetrøffel af hvid chokolade. Chokoladetrøffel er faktisk blot en blød chokoladetopping. Det er faktisk rigtigt nemt at lave en hjemmelavet chokoladetrøffel.
Det eneste du skal gøre er blot at smelte og koge piskefløde, hvid chokolade og lidt smør. Når hele molevitten er nedkølet, er den klar til at blive hældt over kagen. Nemmere bliver det faktisk ikke at lave en hjemmelavet chokoladetrøffel.
Chokoladekage med hvid chokoladetrøffel
Ingredienser
Chokoladekage
- 125 g smør
- 3 dl sukker
- 2 æg
- 1 dl kakaopulver
- 2 dl hvedemel
- 2 tsk vaniljesukker
Hvid chokoladetrøffel
- 200 g hvid chokolade (du kan også bruge mørk)
- 1 1/2 dl piskefløde
- 2 spsk smør
Instruktioner
- Chokoladekagen
- Smelt smørret i en gryde eller mikroovn ved lav varme.
- Tilsæt sukker og pisk det godt sammen med smørret.
- Pisk æggene i et ad gangen.
- Bland mel, kakaopulver og vaniljesukker sammen og rør det i dejen.
- Hæld kagedejen i en smurt tærteform og bag den ved 175 grader i cirka 20 minutter. Den er stadig lidt blød i midten, når den er færdig.
- Hvid chokoladetrøffel
- Hak chokoladen.
- Bring piskefløden og smørret i kog under konstant omrøring.
- Når det koger, skru ned for varmen og tilsæt den hakkede chokolade. Rør rundt indtil alt chokoladen er smeltet.
- Lad chokoladetoppingen nedkøle i køleskabet i cirka en time.
- Hæld nu chokoladetoppingen over den afkølet chokoladekage. Lad kagen med toppingen stå koldt i mindst en time mere. Server.
Skriv en kommentar til mig om opskriften