Denne opskrift på vegansk Chili sin carne med sojagranulat er suveræn lækker og et perfekt alternativ til den oprindelige Chili con carne, der er baseret på oksekød. Forskellen er faktisk næsten ikke til at se eller smage. Det er simpelthen en super lækker ret!
Se også: Opskrift på Chili Sin Carne med røde linser
Chili con carne betyder direkte oversat Chili med kød, mens hvis vi erstatter ordet Con med Sin, så får vi Chili uden kød - det er lige præcis det, vi laver i denne opskrift.
Denne chiliret er nemlig lavet helt uden kød og er derfor velegnet som vegansk eller vegetarisk aftensmad. Som erstatning for oksekødet bruger vi i denne opskrift sojagranulat, som når det tilberedes rigtigt, bliver det nærmest identisk med hakket oksekød.
Hvordan bruges sojagranulat i gryderetter?
Sojagranulat består, som du nok har gættet, af sojabønner. Sojabønnerne bliver behandlet og lavet til sojamel, hvorefter det tekstureres til sojagranulat. De små sojagranulatstykker minder meget om små stykker hakket oksekød, hvilket også er grunden til at det så nemt kan erstatte kødet i chili con carne.
Sojagranulat kommer i poser, er fuldstændig tørt og indeholder derfor intet væde. Inden at sojagranulatet kan bruges, som erstatning for almindeligt oksekød (eller svinekød), skal det udblødes i kogende væske.
Se også: Opskrift på traditionel chili con carne
Måden du udbløder sojagranulat er at sætte lidt ekstra væde til gryderetten. Brug forholdet 100 gram granulat til 4 decilitre væde (= 1 dl sojagranulat til 1 dl væde). Derefter klarer det hele sig selv mens retten simrer og gør sig klar. Nemmere bliver det stort set ikke.
Se også: Sådan koger du ris fejlfrit
Hvis du bruger sojagranulat i gryder retter, som denne chili sin carne, så kan du med fordel også tilsætte en terning grøntsagsbouillon. Dette giver blot en ekstra lækker smag til sojagranulatet.
Opskriften på chili sin carne med sojagranulat
Når du laver chili sin carne med sojagranulat, skal du i princippet følge en normal opskrift på chili sin carne - altså en opskrift med oksekød - blot hvor du hælder din sojagranulat i retten i stedet for oksekødet samt 4 dl ekstra væde per 100 gram granulat. 1 dl granulat svarer cirka til 25 gram granulat.
Ellers er fremgangsmåden nærmest fuldstændig den samme. Den eneste ekstra ting jeg tilføjer min Chili sin carne med sojagranulat, altså udover granulatet, er to til tre dråber brun kulør. Denne kulør giver lige det sidste touch, så farven på din veganske Chili sin carne bliver nærmest identisk med den originale Chili con carne. Nemmere bliver det faktisk ikke.
Chili sin carne med Sojagranulat
Ingredienser
- 125 g sojagranulat
- 1 grøntsagsbouillon
- 1 tsk chilipulver
- 2 tsk korianderpulver
- 2 tsk spidskommen
- 2 fed hvidløg
- 2 løg finthakket
- 4 dl vand (Evt. mere, hvis du vil have mere sauce)
- 2 dåse kidney bønner i chili lage (+lagen for ekstra smag)
- 2 dråber brun kulør (kun for farvens skyld)
- 2 dåse hakket tomater
- salt og peber efter smag
- 30 g mørk chokolade
- 2 spsk gærflager (Valgfrit)
Instruktioner
- Først afbrændes chilipulver, koriander og spidskommen i en gryde i varm olie i 1-2 minutter.
- Tilsæt finthakket løg og hvidløg. Steg i 3-4 minutter.
- Tilsæt resten af ingredienserne på nær den mørke chokolade. Lad retten simre i 20 minutter eller indtil alt er gennemvarmet.
- Sluk for varmen og rør den mørke chokolade i. Server med kogte ris.
Skriv en kommentar til mig om opskriften