På siden her vil jeg gennemgå min bedst og mest populære vegetaropskrift på Chili sin carne med røde linser. Chili sin carne betyder på dansk Chili uden kød og er altså den vegetariske alternativ til den meget populære Chili con carne, der er baseret på kød.
Se også: Opskrift på traditionel Chili con carne
Denne kødfrie opskrift er utrolig nem at lave og stort set alle ingredienserne er langtidsholdbare og kan stå i dit køkkenskab. Dette gør at du ikke behøver sørge for at handle ind eller have frisk kød i køleskabet - dette er personligt en af mine favoritting ved denne opskrift. Og selvfølgelig er opskriften perfekt, hvis du er vegetar eller veganer.
Røde linser som erstatning for oksekød
Den traditionelle Chili con carne er baseret på oksekød og er derfor et stort element i opskriften. I denne vegetariske opskrift er oksekødet erstattet af røde linser, som indeholder masser af protein og smag.
Linserne er i tør tilstand ret hårde og skal derfor koge/simre i cirka 30 minutter før de er perfekte. Når du bruger røde linser som erstatning for oksekød, skal du derfor påregne en lille smule ekstra tilberedningstid sammenlignet med hakket kød.
Se også: Min bedst opskrift på Chili Sin Carne med sojagranulat
Denne opskrift på Chili sin carne med røde linser tager fra start til servering blot 45 minutter at lave. Retten ligger derfor indenfor min personlige tidsgrænse på 60 minutter for hverdagsmad, der gerne må være lidt hurtige at lave.
Opskrift på Chili sin carne med røde linser
Jeg vil lige kort gennemgå opskriften på Chili sin carne med røde linser. Dette er i princippet blot for at vise hvor utrolig nem retten faktisk er at lave.
I en stor gryde starter du med at afbrænde alle krydderier i varm olie, dette er for at fremhæve smagen i dem.
Derefter skruer du lidt ned for varmen og tilsætter resten af ingredienserne på nær gulerødder og chokolade. Rør det hele rundt og lad det simre i 20 minutter.
Gulerødderne skrælles, skæres i mindre stave og tilsættes retten. Lad nu retten simre videre i yderligere 10 minutter. Grunden til at de ikke blev tilsat fra starten, er for at undgå at de koger ud - vi vil gerne have lidt bid i gulerødderne.
Se også: Den fejlsikre metode til at koge ris
Efter den totale simretid på 30 minutter tages retten af kogeblusset og den mørke chokolade røres i. Server din lækre Chili sin carne med ris og masser af friske koriander, hvis du er til den slags.
Chili sin carne med røde linser
Ingredienser
- 3 løg
- 3 hvidløg
- 3 tsk stødt spidskommen
- 2 tsk chilipulver
- 1 tsk stødt koriander
- 1 tsk stødt kanel (kan undlades)
- 5 dl grøntsagsbouillon vand
- 3 dl røde linser
- 3 dåser kidney bønner (gerne i chililage)
- 2 dåser hakkede tomater (cirka 700 g)
- 1 dåse majs
- 1 dl rødvin (kan undlades)
- 4 gulerødder
- salt (efter smag)
- 30 g mørk chokolade
Instruktioner
- I en gryde tilsættes alle krydderi og lad dem brænde lidt af i noget varm olie.
- Tilsæt hakket løg og hvidløg og steg i et par minutter.
- Tilsæt resten af ingredienserne undtagen gulerødder og chokolade. Lad det hele simre i 20 minutter.
- Skræl gulerødder og skær dem i mindre stave. Tilsæt dem til retten og lad den simre videre i yderligere 10 minutter.
- Fjern gryden fra kogepladen og rør den mørke chokolade i. Retten er nu klar til at servering sammen med kogte ris.
Skriv en kommentar til mig om opskriften