Denne veganske opskrift på butterdejspakker med svampefyld er rigtig nem at lave og perfekt til middagsbordet, hvor det gerne må være lidt ekstra lækkert. Om du er veganer på udkig efter en ny og lækker opskrift til dit opskriftsarkiv, eller om du leder efter en opskrift du kan lave til din veganske familie eller venner, så er du landet på den helt rigtig side.
Læs også: Opskrift på vegetarisk panang med kokosmælk, peanutbutter og rød karry.
Mere og mere vegansk mad i hverdagen
Veganiskmad er blevet en større og større del af min hverdag, efter at vi I min familie har flere veganere. Selvom jeg fra starten ikke helt kunne forstå konceptet, kan jeg efterhånden mere og mere se de forskellige fordele ved at være veganer. Dette så meget, at vi I mit eget hjem er begyndt at spise vegetarisk mindst en dag om ugen.
Denne opskrift på svampefyldte butterdejslommer er en af de helt store favoritter hjemme hos os. De er super lækre, sunde og så er de faktisk ret nemme at lave.
Opskriften kan deles op i tre hovedtrin, som er nemme at lave hvis du følge opskriften nedenfor. Du skal starte med at forberede svampefyldet og stege det sammen på en pande. Næste step er at indpakke det klargjorte svampefyld i færdiglavet butterdej. Sidste step er at bage de svampefyldte butterdejspakker i 20 minutter ved 200 grader
Opskriften er fundet hos www.jannemad.dk
Veganske Butterdejslommer med Svampefyld
Ingredienser
- 2 ruller butterdej
- 200 g svampe (gerne blandende)
- 3 spsk olivenolie
- 1 dåse kidney bønner
- 1 løg
- 1 fed hvidløg
- 1 tsk timian
- 1 tsk basilikum
- 1/2 tsk paprika (gerne smoked)
- 1/2 spsk sennep
- 3 spsk sesamfrø
- 3 spsk rasp
- salt
- peber
Instruktioner
- Pil og finthak løg og hvidløg.
- Svampene renses og hakkes fint.
- På en varm stegepande med olie, steges de drænede kidney bønner sammen med løg og hvidløg i et par minutter.
- Tilsæt de klargjort svampe og krydderierne. Steg i yderligere 2-4 minutter eller indtil svampene er svundet lidt ind.
- Tilsæt sennep, rasp, sesamfrø, salt og peber og rør det sammen med svampeblandingen.
- De færdigkøbte butterdejsplader rulles ud og skæres i 2 x 9 stykker. Fyldet fordeles på midten af hver butterdejsstykke og siderne foldes op i en spids omkring fyldet. Lommerne vendes og placeres med lukningen nedad på en bradepande med bagepapir.
- Butterdejslommerne pensles med vand, drysses med sesamfrø og bages ved 200 grader i cirka 15-20 minutter eller indtil de er flotte gyldne.
Skriv en kommentar til mig om opskriften