Denne opskrift på danske vaniljekranse er en traditionel og meget populær dansk juleopskrift. En vaniljekrans er dybest set blot en lille runde cookie/smørkage med en sprød skorpe og en fantastisk smag af vanilje. Jeg syntes selv at disse vaniljekranse, er en af de bedste julekager du kan lave i ugerne op til jul. Som sagt er Vaniljekranse en meget traditionel dansk småkage, som går mange år tilbage.
Jeg husker klart hvordan min mor altid lavede dem op til jul, da jeg var barn. Jeg kan også huske hvor sjovt jeg syntes det var, at være med til at forme de små runde kranse. Jeg tror dette er en generel ting børn syntes er sjovt at være med til. Og så gør det jo heller ikke noget at dejen smager fantastisk.
Fremgangsmåde
Dejen til disse vaniljekranse er faktisk virkelig nem at lave. Opskriften er baseret på få og enkle ingredienser, der blandes sammen til en blød og klæbrig dej. Dejen ekstruderes derefter i strimler og formes til små runde vaniljekager. Ekstruderingsprocessen kan udføres ved hjælp af en sprøjtepose med en stjernetyl, som dog kræver en vis muskelstyrke. Det kan være lidt hårdt at presse dejen ud, men det kan sagtens lade sig gøre. Det er sådan jeg typisk gør det. Hvis du er så heldig at have en kødhakker hvor du kan montere en stjernetyl, kan du med stor fordel bruge denne maskine. Dette vil lette denne proces meget.
Når du har bagt disse småkager, skal du opbevare dem i en tætlukket beholder for at forlænge sprødheden af dem.
Hvis du er interessant i andre traditionelle danske juleopskrifter kan du finde flere i min julesektion.
Vaniljekranse
Ingredienser
- 1 vaniljestang
- 175 g sukker
- 200 g blødt smør
- 1 æg
- 250 g almindeligt mel
- 75 g mandler
Instruktioner
- Brug en foodprocessor eller en blender til at blende/male mandlerne til en mandelmel.
- Åbn vaniljestangen ved at skære den op på langs og derefter skrabe ud vaniljekernerne ud.
- Bland sukker, vanilje, det bløde smør, almindeligt mel og mandelmel sammen i en skål.
- Tilsæt ægget og bland det hele sammen til en blød og glat dej.
- Hæld dejen i en sprøjtepose og med en stjernetyl.
- Ekstruder dejen i små cirkler med en diameter på ca. 4-5 cm. Hvis du har en kødhakker kan du bruge en stjerneindsats og derved ekstruder dejen i lange strimler. Skær strimlerne i mindre stykker og samle dem i cirkler, igen med en diameter på ca. 4-5 cm.
- Placer vaniljekransene på en bageplade med bagepapir. Placer dem med en afstand på ca. 4 cm fra hinanden.
- Bage kransene ved 200 C i ca. 6 minutter eller indtil de har en lysebrun farve. Du skal være over dem, og holde øje at de ikke brænder på.
- Lad vaniljekransene afkøle på en ovnrist. Når de er afkølet, skal du opbevare kagerne i en tætlukket beholder.
Skriv en kommentar til mig om opskriften