I dag vil jeg dele en lækker opskrift på sunde fyldte pandekager med kylling, svampe og spinat. Faktisk er denne ret gået hen og blevet en af mine go-to opskrifter, hvis jeg skal lave lidt ekstra lækkert hverdagsaftensmad, der samtidig er sundt og hurtigt at lave.
Jeg må indrømme, første gang jeg stødte på opskriften lagde jeg den lidt til side igen, da jeg tænkte at den ville tage for lang tid at lave i en travl hverdag. Det tager dog rent faktisk slet ikke så lang tid at lave madpandekager med kylling fyld og kombineret med spinat og svampe er de også ret sunde. Kylling er som bekendt en god og mager proteinkilde og sammen med spinat og svampe får du også masser af vitaminer.
Sunde fyldte pandekager med kylling, svampe og spinat
Super lækre og sunde fyldte pandekager med kylling, svampe og frisk spinat - alt sammen smagt til med chili og fløde. Super lækker kombination der kun tager 30 minutter at lave. Perfekt og lækker aftensmad til en travl hverdag.
Antal: 4 personer
Ingredienser
Madpandekager
- 2 dl mælk
- 3 dl vand
- 2 æg
- 250 g mel
- 1 spsk olie
- 1 tsp salt
Kylling- og svampefyld
- 1 løg
- 2 hvidløg
- 1 tsk chilipulver
- 400 g kyllingbryst
- 250 g champignon
- 250 g frisk spinat
- 2.5 dl fløde
Topping
- 250 g revet mozzarella
Instruktioner
Madpandekager
- Bland alle ingredienserne i en skål. Brug en håndmixer til at mikse det hele sammen til en jævn pandekagedej.
- Bag otte pandekager og sæt den til side mens fyldet tilberedes.
Kyllingfyld
- Steg hakket løg, hvidløg og chilipulver på en pande i et par minutter.
- Tilsæt champignoner, der er skåret i skiver samt kyllingen, der er skåret i mindre mundrette stykker. Steg indtil kyllingen er cirka 80 % færdig.
- Tilsæt fløde og friske spinatblade. Vende det hele rundt indtil spinaten er svundet helt ind. Lad det hele simre i 5-10 minutter indtil væsken er dampe godt ind.
- Fordel fyldet på de otte pandekager og fold siderne omkring det. Læg de fyldte pandekager i et ovnfast fad med lukningen nedad.
- Drys med revet mozzarella ost og bag pandekager ved 200 grader i cirka 10 minutter eller indtil osten er smeltet og gylden.
Jette
Lækkert og nemt 🙂
Madrejsen.dk
Jep disse fyldte pandekager er nemlig rigtig lækre 🙂 vh Kim (Madrejsen.dk)
Gerda Larsen
Kan man fryse retten så man har noget nemt til en dag man har travlt
Lotte
Sorry... men hvad er en tsp? Det er målet for chilipulver, men skulle der stå tsk i stedet for? Det er jo dansk for teskefuld? Mvh. Lotte
Madrejsen.dk
Hej Lotte. Ja det har da helt ret i. Det er selvfølgelig tsk jeg mener. Det er fordi jeg har en engelsk madblog også, så jeg har forvekslet det hele. Tak for at du har gjort mig opmærksom på problemet. vh Kim (Madrejsen.dk)
Chrisstine MogensenJørgensen
Kan man bytte spinat ud med andet, da min mave ikke kan tåle det?
Madrejsen.dk
Du kan evt. undlade at putte spinat i retten. Eller måske erstatte det med spidskål - det kunne også være lækkret.