Denne opskrift på en lækker rødkålssalat toppet med skiver af saftig appelsin og æbler er en af mine yndlings salater i løbet af efteråret. Denne salat er utrolig nem at lave og den passer perfekt til en hel række af forskelligt kød, hvilket gør den til det perfekte tilbehør. I løbet af efteråret og vintermånederne kan vi købe friskt rødkål til næsten ingenting her i Danmark. Klimaet i Danmark er perfekt til rødkålsproduktion, hvilket er grunden til at det er en særlig populær og meget billig grøntsag her i Danmark.
Fantastisk og sund salat
Personligt holder jeg meget af denne salat meget - den er super simpelt at lave, den har en frisk smag, rødkålet er sprødt og samtidig er det super sundt. Rødkål er kendt for at være en god kilde til gode vitaminer og samtidig er det meget mættende, hvilket betyder at hvis du servere denne salat som tilbehør, vil folk automatisk spise mindre af andet og måske mere usundt mad. Opsummeret er denne rødkålssalat meget sund, billig og virkelig lækker.
Jeg serverer typisk denne salat med noget godt svine- eller oksekød. Den er dog også perfekt sammen med et grillet kyllingebryst eller måske nogle ovnbagt fisk. Jeg vil klart anbefale dig at klikke rundt på de forskellige opskrifter jeg har her på min side for at få lidt inspiration. Klik for et eksempel på sektionen med svinekød. Specielt min intervalstegt svinemørbrad, syntes jeg selv passer perfekt til denne salat.
Denne salat fungere ligeledes som et perfekt tilbehør til julemaden, som ellers hurtigt kan blive meget tungt og fed. Salat og andet sundt tilbehør til juleaften er efterhånden ved at blive mere og mere populært, hvilket jeg personligt syntes er en super ting.
Hvis du syntes denne rødkålssalat er lækker, kan jeg også anbefale dig at kigge på min anden rødkålssalat med appelsin og granatæble - den er også super lækker og har været rigtig populær her på min blog samt på mine sociale medier.
Den enkle fremgangsmåde
Som sagt er denne salat super let at lave. Du starter med at fjerne og smide de første par blade af rødkålshovedet ud. Så tager du en skarp kniv og skærer kålhovedet i meget fine stykker - fine stykker er, hvordan de fleste mennesker foretrækker denne salat. Jeg foretrækker normalt en mere grov salat, men det er selvfølgelig helt op til dig selv.
Når du har snittet rødkålet, skal du skrælle nogle appelsiner og æbler og skære dem i tynde både. Bland de tre klargjorte ingredienser i en pæn salatskål eller tallerken, og den er klar til at blive serveret.
Du kan også tilføje salt, peber, olivenolie og æbleeddike efter smag - Jeg serverer normalt kun denne salat med de tre vigtigste ingredienser; rødkål, appelsiner og æbler.
Rødkålssalat med Appelsin og Æbler
Ingredienser
- 1/2 rødkål
- 4 appelsiner
- 4 æbler
Instruktioner
- Start med at halvere rødkålshovedet og snit den ene halvdel i meget fine stykker.
- Skræl appelsinerne og æblerne og skær dem i mindre og tynde både.
- I en lækker salatskål eller tallerken, bland den fintsnittede rødkål, æbler og appelsiner.
- Tilsæt lidt salt og peber efter hvordan du foretrækker dette. Du kan også springe dette trin over, hvis du normalt ikke foretrækker salt og peber i dine salater.
- Du kan også tilføje lidt olivenolie og æbleeddike. Igen, du kan springe dette trin over, hvis du foretrækker det.
Skriv en kommentar til mig om opskriften