Hvis du har læst nogle af de andre opskrifter her på min blog, vil du vide, at jeg normalt forsøger at undgå kalorier fra hvidt brød, pasta, kartofler osv. og erstattet det med salater og andre sunde alternativer. Denne salat med rødkål, appelsiner og granatæble er en af mine ynglings salater, som vi gerne vil dele med jer.
Denne salat er perfekt som tilbehør til det meste kød og den har en vidunderlig smag. Jeg tror det er kombinationen mellem den syrlige smag fra appelsinerne og granatæblet sammen med den friske og sprøde rødkål, der gør at jeg elsker denne salat meget højt - den er bare fantastisk!
Salat juleaften?
I Danmark er rødkål en populær grøntsag, og er specielt kendt som hovedingrediensen i den traditionelle danske rødkål, som er et meget populært tilbehør til specielt juleaften og julefrokoster. Og når vi snakker om juleaften, er denne salat jeg har vist i opskriften længere nede på denne side, et super alternativ til den ellers meget fede og tunge julemad. I min familie får vi typisk en salat som tilbehør til juleaften, og det kunne sagtens være denne rødkålssalat. Salat og sundere alternativer til julemaden, er i de senere år blevet mere og mere populært. Selvfølgelig kan denne salat spises alle årets måneder, men specielt i julemånederne er denne salat en af de meste besøgte opskrifter på mine blogge – det er altså en rigtig julesalat.
Rødkål er rig på vitamin A og C, og er meget mættende – igen, et perfekt alternativ til anden tung og usund mad. Det en simpel, en super lækker og samtidig en sund salat – jeg håber du vil syntes lige så godt om den som jeg selv. Jeg er altid meget interesseret i at hører dine kommentar til min mad i kommentarfeltet nedenfor på min side.
Granatæble på den nemme måde
Nogle personer elsker granatæble, men spiser det ikke fordi de syntes det er for besværligt at tilberede – det sviner for meget og tager lang tid at få de små lækre kerner ud af æblet. Jeg har et super simpelt og yderst effektist trick til sat løse dette problem. Du skal simpelthen blot fylde en skål med vand og brække granatæblekernerne ud mens æblet er under vand. På den måde undgår du at det sprøjter i hele køkkenet. Jeg har lavet en simpel guide her på min blog, til hvor du gør dette. Find guiden ved at bruge søgefeltet på forsiden.
Rødkålssalat med appelsiner og granatæble
Ingredienser
- 1/4 rødkål fintsnittet
- 1 granatæble
- 1 æble
- 1 stor appelsin eller 2 små
- 50 g valnødder
- 1 spsk. honning
- 2 spsk. balsamico
- 3 spsk. olivenolie
- knivspids salt og peber
Instruktioner
- Fintsnit 1/4 af rødkålet
- Fjern kernerne fra granatæble. Jeg har lavet en enkelt guide til hvordan dette gøres super nemt. Find den på min blog ved at søge.
- Skræl appelsinen og skær den i fine og tynde skiver.
- Skyl æblet, fjern kerne og skær det i terninger.
- Bland alle de ovennævnte ingredienser i en skål eller i en salattallerken.
- Lav dressingen ved at piske honning, balsamico, olivenolie, salt og peber sammen i en skål. Hæld dressingen over salat.
- Bland forsigtigt salaten rundt og server den med det samme.
Skriv en kommentar til mig om opskriften