Hvis du leder efter en opskrift på en super simpel og næsten fejlfri opskrift på et godt dansk rugbrød - så er du landet på den rigtige side. Det særlige ved denne opskrift er at den ikke kræver en surdej, som ellers er en meget typisk, og for nogle mennesker, en meget vigtig ingrediens i rugbrød. Hvis du kun leder efter opskriften på rugbrød uden surdej, kan du finde den ved at rulle længere ned på denne side.
Selvom et traditionelt dansk rugbrød er baseret på en sur dej, må jeg sige at denne opskrift på rugbrød uden surdej, som jeg har vist længere neden på siden, gør det ret godt og er fuldt sammenligneligt med det traditionelle rugbrød. Jeg vil faktisk mene, at dette brød nemt kunne få samme antal point i en blindsmagningsprøve blandt de fleste danskere.
Rugbrød uden surdej
Grunden til at det traditionelle rugbrød er baseret på en surdej, er fordi det er et godt hævemiddel og fordi det giver brødet en sur og speciel smag. En surdej er for nogle mennesker en vigtig del af rugbrødsbageprocessen. Selv om en sur dej er ret nem at lave, er en af ulemperne at det kræver ca. 4-6 dage at forberede/vækste den. Jeg har lavet en komplet guide til hvordan du laver din egen og nemme surdej. Du kan finde guiden her på min blog - brug bare søgefeltet på forsiden. Du har dog ikke brug for denne surdej, når du skal lave rugbrødet her på denne side.
En af de vigtigste egenskaber ved en surdej er, som nævnt ovenfor, den gode hævningsegenskab som den har. Det er dog ret nemt at erstatte surdejen med normalt og friskt gær. I nedenstående opskrift har jeg brugt friskt gær, hvilket gør det super nemt at lave et hjemmelavet rugbrød.
Tørgær
Jeg har selv boet i USA og ved at det kan være svært at få friskt gær i nogle steder af verden. Hvis du er i den situation, hvor du ikke kan finde friskt gær, er jeg helt sikker på at tørgær også kan bruges. Jeg har dog ikke selv testet denne opskrift med tørgær endnu. Hvis du har erfaring med tørgær og rugbrød, vil jeg gerne høre fra dig i kommentarfeltet nedenfor på denne side.
Traditionelt Dansk Rugbrød
Selvfølgelig har jeg også den traditionelle rugbrødsopskrift opslået her på min blog. Dette traditionelle rugbrød kræver en surdej. Igen, du kan finde den gammeldags opskrift på rugbrød ved at bruge søgefeltet på forsiden side.
Rudbrød i udlandet
Jeg har rejst en del rundt i verden både privat og med mit arbejde. Jeg er en person, der elsker at opleve nye kulturer, møde nye mennesker og især dem med en anden baggrund end mig selv. Jeg elsker simpelthen at tilbringe tid i udlandet, om det er på en arbejdsrejse eller fornøjelse, er ligegyldigt. Men når jeg rejser rundt i verden, er der altid en lille ting jeg savner fra hjemmet, og det er rugbrød. Det hvide og luftlette toastbrød, som er den mest almindelige form for brød, og som spises hver dag af tusindvis af mennesker rundt om i verden, er bare ikke en værdig erstatning, når jeg er vant til det sunde rugbrød fra Danmark.
Når man har rejse eller boet i udlandet i længere tid lærer man at værdsætte den simple ting som rugbrødet. Men sådan er det vel med det meste, man værdsætter først tingene når man har mistet dem eller man ikke kan få fat i det.
Rugbrød er en meget almindelig type brød, der spises i de nordiske lande som Danmark, Sverige og Norge, men også nogle steder i Tyskland. Jeg er dog også helt sikker på at dette brød har fundet vej til andre steder i verden, som jeg bare ikke lige har hørt om. Rugbrød vil for danskere altid være noget helt særligt og alt en vigtig del af den daglige kost.
Rugbrødschips
Når du har lavet dit eget rugbrød, kan jeg også anbefale dig at lave nogle rugbrødschips, som er fantastisk lækker til morgenmad eller lige før aftensmaden. De er også perfekte, hvis du skal ud og rejse og skal have en sund snack med i tasken. Eller bare hvis du bliver sulten mellem to måltider i løbet af dagen. Du kan sagtens bruge dette rugbrød uden surdej, til at lave disse rugbrødschips.
Fremgangsmetode
Som jeg har nævnt flere gange, er dette rugbrød uden surdej meget nemt at lave. Jeg starter normalt med at opmåle alle ingredienserne i små kopper eller skåle - på den måde er de næste trin bare super simple.
I en stor skål tilsætter du det lunkne vand og opløser det friske gær. Derefter tilsættes alt korn og yoghurt og blandes sammen. Tilsæt det forskellige mel og salt og ælte det hele sammen til en klæbrig rugbrødsdej. Du kan med fordel bruge en køkkenmaskine til dette æltningstrin. Efter æltningen sætter du dejen til side og lader den hæve i ca. en time.
Smør to brødforme med madolie eller smør og fordel dejen i dem. Lad dejen hæve i yderligere 30 minutter et sted, der er lidt lunt. Før du bager brødet, skal toppen pensles med vand og drysses med nogle solsikkefrø. Forvarm ovnen til 200 grader. Når du sætter brødet i ovnen, sænk temperaturen til 160 grader og bage brød i ca. 1 time og 15 minutter.
Rugbrød (Nem opskrift uden surdej)
Ingredienser
- 50 g gær
- 6 dl vand
- 125 g solsikkekerner
- 100 g hørfrø
- 400 g skårne rugkerner
- 200 g fuldkornshvedemel
- 750 g rugmel
- 1 liter yoghurt naturel
- 150 g almindeligt hvedemel
- 25 g salt
- græskar frø til dekoration
Instruktioner
- I en stor skål; opløs det friske gær i det lunkent vand
- Tilsæt alle de forskellige frø og yoghurt. Blandt det hele sammen.
- Tilsæt alle de forskellige typer mel samt salt. Bland/ælt alt sammen ved hjælp af en træsked eller en køkkenmaskine. Rugbrødsdejen skal være ret klæbrig, det er helt normalt.
- Sæt dejen til side, et sted lunt, og lad den hæve i ca. 1 time. Det er en god ide at tildække skålen med et rent viskestykke.
- Hæld dejen i to brødforme. Hvis brødformene ikke har en non-sticking belægning, er det en god ide at sprøjte/smøre indersiden af formene med lidt madolie/smør.
- Lad rugbrødet hæve, et lunt sted, i yderligere 30 minutter.
- Pensl toppen af brødet med lidt vand og drys med solsikkeolie eller græskarfrø.
- Forvarm ovnen til 200 C. Placer rugbrødet i ovnen og skru varmen ned til 160 C. Bag brødet i ca. 1 time og 15 minutter. Lad brødet afkøle på en ovenrist eller lignende.
Noter
Chris
Det ser faktisk ret lækkert ud det rugbrød. Det må jeg prøve. Dejligt nemt uden surdej.
Mette
Hej, Tak for opskrift! Skal der hverken honning eller sukker i? Kan gæren alligevel godt gøre sit arbejde?
Mvh
Mette
Madrejsen.dk
Hej Mette. Ja man kan nemlig lave rugbrød uden honing eller sukker. Du kan dog sagtens, og med fordel, give dejen en halv spiseske sukker eller honing. Det sætter gang i gæren. Venlig hilsen Kim (madrejsen.dk)
Janet Breaux
Hejsa,
Jeg bor i Louisiana, USA og tak for din opskrift. Den laver jeg tit og med tørgær. Det virker helt fint og er et lækkert rugbrød. Det skal laves idag.
Mange hilsner
Madrejsen.dk
Hej. Jeg er glad for at du kan bruge min opskrift på rugbrød uden surdej. Den bliver nemlig rigtig lækker og godt alternativ, når man bor i udlandet. vh Kim (Madrejsen.dk)
Mike
Made this recipe yesterday, delicious! Even my wife likes it!
Madrejsen.dk
I'm happy that you like the recipe for rye bread. If you are interested then I also have an English food blog with my recipes in English. You can for instance find the rye bread recipe here on this (link). Regards Kim (Madrejsen.dk)
Michael
Hej Janet,
Hvor meget tørgær bruger du til opskriften?
Mette
Dejligt rugbrød 🙂 jeg forsøgte med lidt soya og vegemite her i Australien for at få en mørkere farve. Det smagte stadig dejligt!:)