Sunset Boulevard har endelig frigivet ingredienslisten til deres helt fantastisk pomfritkrydderi. Jeg vil her dele opskriften på Sunset pomfritkrydderi, så alle kan får den mest autentiske Sunset pomfritsmag. Personligt har jeg flere gange forsøgt at smage og gætte mig frem til hvordan Sunset lavede deres pomfritkrydderi. Jeg har rent faktisk sidde på en Sunset restaurant og nærstuderede deres pomfritter, for at se om jeg kunne genkende krydderierne. Jeg har aldrig haft det helt rigtige held. Men endelig har Sunset valgt at frigive deres ingrediensliste, således at deres fans kan lave deres egen portion hjemmelavet pomfritkrydderi.
Steak pomfritter
Det er vist ingen hemmelighed at jeg er helt vild med dette pomfritkrydderi og at jeg bruger det nærmest hver gang jeg laver pomfritter eller andre ovnkartofler. Når jeg laver ovnkartofler er det ofte min opskrift på steak pomfritter jeg følger. Jeg er nemlig ret begejstret for den måde jeg laver mine super lækre steak pomfritter på. Hvis du er interesseret i denne opskrift kan du finde den her på min madblog.
Ingrediensliste til Sunset pomfritter
De fleste af krydderierne, som bliver brugt til at lave krydderiblandingen til Sunset pomfritter, er faktisk ret almindelige og kendte. Til at lave en portion af Sunset pomfritkrydderi, skal du bruge 10 forskellige krydderier. Det kan måske lyde som en del og besværligt, men de fleste af dem har det typiske danske hjem allerede på køkkenhylden. Du skal bruge basilikum, persille, rosmarin, oregano, koriander, paprika, merian, løgpulver, peber og salt - 10 forskellige men stadig ret simple krydderier. Alle krydderierne skal komme på tørrede form.
De fleste krydderier kender de fleste personer. Den lidt specielle kan være merian. Merian er i familie med oregano men har en mildere smag. Hvis du ikke lige kan finde dette krydderi kan du bare bruge almindelige oregano.
Mængden af krydderier
Når vi skal lave vores hjemmelavet Sunset krydderier, er der blot en lille udfordring. Sunset har valgt at frigive deres ingrediensliste på deres pomfritkrydderi men ikke selve mængden af de forskellige krydderier. Vi kender derfor ikke det nøjagtige forhold mellem de forskellige ingredienser. Opskriften nedenfor, er derfor et resultat af mine egne eksperimenter. Jeg må dog indrømme at jeg syntes at jeg er helt i mål. Det er dog også samtidig min vurdering at det mere er sammensætningen af de 10 forskellige krydderier, der skaber den gode smag og ikke den specifikke mængde af dem. Hvis du oplever at smagen skal justeres lidt må du meget gerne skrive i kommentarfeltet nedenfor. Sammen kan vi måske udvikle det helt rigtige forhold på krydderiet til Sunset pomfritter.
Koriander
Det er min erfaring at rigtig mange personer ikke kan lide koriander. Det skal dog også siges at jeg har flere venner og noget familie, der elsker Sunset pomfritter krydderier men hader koriander. Det er derfor min konklusion at mængden af koriander, i dette Sunset krydderi, er i den helt rigtige mængde uden at det smager for meget igennem. Personligt elsker jeg koriander og bruger det meget ofte i min madlavning.
Opskriften på Sunset pomfritkrydderi
Du får simpelthen ikke en nemmere opskrift. Du blander alle krydderierne i en morter og maler dem lidt finere. Hvis du ikke har en morter kan du prøve at bruge en mini-hakker eller måske simpelthen bare bruge krydderierne i den størrelse som de er. Det er så simpel, mere behøver du ikke at gøre. Drys nu dit eget hjemmelavet Sunset krydderi over dine pomfritter.
Sunset pomfritkrydderi
Ingredienser
- 3 tsk oregano
- 2 tsk salt
- 1 tsk merian (brug evt. oregano)
- 1/2 tsk peber
- 1/2 tsk basilikum
- 1/2 tsk persille
- 1/2 tsk rosmarin
- 1/2 tsk koriander
- 1/4 tsk paprika
- 1/4 tsk løgpulver
Instruktioner
- Bland alle ingredienserne sammen i en morter og mal det hele til en lækker krydderiblanding. Du kan også bruge en mini-hakker til at male krydderierne fine. Hvis du allerede har relative fine krydderier, skal du naturligvis blot blande dem sammen i en lille skål.
Kashif
Tusen takk! Jeg bor i Oslo og har savnet Sunset Boulevard og deres fantastiske krydderblanding til Pommes Frites. Kjøpt meg en Philips Airfryer XXL i dag og skal teste ut med oppskriften din.
Madrejsen.dk
Det var så lidt. Jeg håber du bliver glad for opskriften på pomfritkrydderi fra Sunset 🙂 Hilsen Kim (Madrejsen.dk)
Mette
Den skal jeg klart prøve.
Kommer du krydderierne på i airfryer eller først bagefter når de skal serveres?
Lukas
Jeg har sæbe gænen. Det vil sige at jeg ikke kan lige koriander. Men for mig så gælder det frisk koriander. Jeg har aldrig kunne mærke noget med koriander frø.
Tusind takk for at du deler dine resultater. 🙏🙏🙏