Denne opskrift på gulerødder i sous vide sikre dig en helt præcis og fuldstændig perfekt tilberedning af denne fantastiske grøntsage.
Læs mere og lær hvor nemt det faktisk er at lave de bedste gulerødder. Det er faktisk rigtigt nemt når du lige kender til de par tips og tricks, som jeg deler i denne lille artikel.
Gulerødder Sous Vide tid og temperatur
Hvordan tilberedes gulerødder sous vide? Som ved de fleste sous vide opskrifter, er dette faktisk rigtigt nemt.
Du skal nemlig blot beslutte dig for tilberedningsgraden samt indstille temperaturen og tiden. Herefter skal din Sous vide maskine nok klare resten for dig.
I denne opskrift på gulerødder sous vide, kan du vælge at brug to forskellige temperaturer alt efter hvilken mørhed du foretrækker dine gulerødder får.
Hvis du foretrækker dine gulerødder dejligt møre, men stadig at de har et fint bid så skal du vælge en temperatur på 80 grader og givet dem en time.
Hvis du derimod ønsker en mere mør gulerød, der nærmest kan trykkes ud med en gaffel, så skal du vælge en temperatur på 85 grader i en time.
Om du vælger den en eller anden metode, vil du i begge tilfælde opleve en fantastisk tilberedt gulerod.
Når jeg laver gulerødder sous vide, bruger jeg personligt altid en temperatur på 85 grader i en time. Det er derfor også den metode jeg vil anbefale dig at prøve først.
Fordelen ved gulerødder sous vide
Du sidder måske og tænker, hvorfor det overhovedet giver mening at tilberede friske gulerødder i sous vide.
Er det ikke bare ekstra besværligt?
Og selvfølgelig er der en lille smule ekstra arbejde, ved at pakke gulerødderne og starte sous vide vandbadet op. Så hvorfor overhovedet dette besvær?
Det er ingen hemmelighed at jeg personligt er super glad for sous vide teknologien og hvad den kan bruges til - gulerødder sous vide er ingen undtagelse.
Når du tilbereder gulerødder sous vide, gøres dette ved den helt korrekte temperatur. På denne måde sikre du dig at graden af mørhed er helt perfekt og fuldstændig ensartet hver gang. Du vil derfor aldrig opleve at dine gulerødder er udkogte eller overstegte i ovnen.
Den største fordel ved at tilberede gulerødder sous vide, er at smag og næringsstoffer bevares fuldstændig i det at de ikke har mulighed for at koges ud i vandet eller fordampe ud i ovnen.
Du vil derfor opleve at dine sous vide gulerødder har en kraftigere, sødere og mere intens smag. Af samme grund kan jeg absolut også anbefale at købe økologiske gulerødder, som generelt har mere smag.
Ekstra smag til gulerødder
Hvis du er interesseret i at tilføje lidt ekstra lækker smag til gulerødderne, kan jeg anbefale et par ting du kan tilføje i sous vide posen uden tilberedning.
Prøv for et eksempel at tilføje en klat smør i posen, som hjælper til med at holde på smagen i gulerødderne.
Du kan også prøve at tilføje forskellige krydderurter så som rosmarin, oregano, timian eller måske noget revet appelsinskal.
I princippet er det kun fantasien, der sætter grænsen.
Hvis du sidder med et godt forslag på ingredienser, der kan tilsættes under tilberedning, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte mig i kommentarfeltet i bunden af siden her.
Vakuumpakning af gulerødder
Som du måske er vant til med sous vide tilberedning, er at fødevarerne skal vakuumpakkes. Når vi skal tilberedes gulerødder sous vide, vil jeg faktisk fraråde dig at vakuumpakke dem. Dette skyldes at vi i denne opskrift bruger en relativt høj temperatur. Dette betyder at hvis vi ikke får vakuumpakke ordentligt, og der stadig er indfanget lidt luft i posen, så vil dette udvide sig meget og gøre at posen måske vil flyde ovenpå vandet.
Derfor vil jeg anbefale dig ikke at lukke posen med din vakuumpakke. Du skal derimod blot bruge en ekstra lang pose og hænge åbningen ud over kanten på sous vide karet. Derved kan luften udvide sig og forsvinde ud af posen. Trykket fra vandet sørger for at der er fin kontakt mellem gulerødder, Sous vide pose og vandet.
Læg også gerne et par spiseskeer ned i posen sammen med gulerødderne for at holde posen nede i vandet.
Gulerødder sous vide
Udstyr
- 1 Sous vide maskine
Ingredienser
- 150 g gulerødder (gerne økologiske)
- 1 spsk smør
- 1 tsk salt
- Krydderier (timian, rosmarin, oregano osv.)
Instruktioner
- Skræl gulerødderne.
- Læg dem i en sous vide pose, der kan holde til relativ høje temperaturer. Tilsæt smør og eventuelle krydderier. Undgå vakuumpakning og læg gerne også et par spiseskeer ned i posen til at holde posen i vandet.
- Opvarm sous vide vandet til 85 grader, sænk posen med gulerødderne ned i vandet og indstil tiden til èn time.
- Server direkte fra posen eller giv dem en lyntur på en rygende varm pande i lidt olie.
Skriv en kommentar til mig om opskriften