Her på denne side vil jeg dele den absolut bedste guide til at rengøre et fastbrændt ovnfad. De fleste personer kender den irriterende følelse af at forsøge at rengøre et ovnfad, efter at der er fastbrændt lasagne, kød, sauce eller anden mad. I de rigtig svære tilfælde, kan det næsten være umuligt. Jeg vil her lære dig en super effektiv metode, der har virket fejlfrit på selv de værste fastbrændte fade.
Læs også: Sådan skrælles et granatæble helt under svineri
Normalt er det let at fjerne det meste af den fastbrændte mad ved hjælp af sæbe og en opvaskebørste. Nogle gange er det nødvendigt at hælde varmt vand i panden eller måske sætte den i bløde hele natten over. Selvom man skurer og børster, kan det fastbrændte fad til tider stadig indeholde brændt mad, som bare er umuligt at fjerne. Læs videre og lær den simple måde, hvordan selv det værste fastbrændt mad kan fjernes. Det findes nemlig en næsten ukendt og stort set fejlfri metode.
Forskellige metoder
Jeg ved at der er mange forskellige måder, tips og tricks til hvordan man renser et fastbrændt ovnfad.
Nogle af de gode råd kunne være at sætte fadet i blød i vand som beskrevet ovenfor, overhælde det med koncentreret opvaskemiddel, hælde kogende varmt vand i fadet og så videre - Det fælles ved alle disse tricks er, at jeg har prøvet dem alle, og de kommer altså ikke i nærheden af det trick jeg beskrevet længere nede på siden her.
Hver gang jeg fortsætter med et nyt trick, ender jeg altid med at vende tilbage til det jeg ved virker og som efter erfaring ved fjerner fastbrændt mad ekstremt effektivt.
Opvasketablets til rengøring
Den bedste måde at fjerne fastbrændt mad er rent faktisk super simpel og kræver minimalt arbejde.
Tricket går i alt sin enkelthed ud på at bruge en helt almindelig opvaskemaskinetab. Sæben og enzymerne, der er i helt almindelig vasketabs beregnet til en opvaskemaskine, er simpelthen super effektive til at opløse og fjerne fastbrændt mad fra ovnfade.
Jeg må indrømme at jeg ikke kender den tekniske baggrund for hvorfor netop opvaskemaskinetabs er så effektive, men det er de bestemt. Min erfaring siger dog at netop denne sæbe er utrolig effektiv mod fastbrændt mad.
Metode til fjernelse af fastbrændt mad på ovnfad
Den måde det virker på, er at du brækker en opvasketabs over i to halvdele og knuser den ene ned i fadet med fastbrændte mad. Den anden sæbehalvdel kan du gemme til en anden gang du får brug for at fjerne fastbrændt mad.
Når du har sikret dig at sæben er brækket i små stykker og fordelt godt i fadet, så fylder du det med varmt vand. Du kan eventuelt røre lidt rundt i vandet så sæben er helt opløses.
Nu lader du ovnfadet stå og trække i køkkenvasken i cirka 8 timer eller gerne længere, hvis den brændte mad er meget hård. Efter denne tid burde selv det værste fastbrændt mad være opløst, hvorefter du bare skal rengøre og vaske fadet som du normalt ville.
Sådan fjernes fastbrændt mad meget nemt - simpelt og lige at gå til. Jeg håber naturligvis at du bliver lige så glad for dette trick mod fastbrændte mad. Som altid er jeg meget interesseret i at høre dine kommentar eller erfaringer i kommentarfeltet nedenfor på denne side.
Spild af sæbe?
Selvfølgelig er en halv opvasketab designet til at rengøre en halv opvaskemaskine fuld af beskidte tallerkener, kniv, gafler, kopper og glas. At bruge en halv opvasketab til at rengøre et enkelt fad, kan måske virke lidt overdrevet og spild. Men nogle gange er det bare så svært at rense et fastbrændt fad på den normale måde. I dette tilfælde synes jeg det er okay, så længe du ikke bruger denne metode hver dag. Det er nemlig vigtigt at vi alle tænker på miljøet og reducere vores brug af sæbe.
Guide: Sådan rengøres fastbrændte ovnfad (super nemt)
Det skal du bruge:
1/2 opvasketablet
Sådan fjernes fastbrændt mad:
1. Start med at fjerne så meget af den brændte mad fra det beskidte fad som muligt. Brug gerne bagsiden af opvaskebørsten til at skrubbe med.
2. Sæt det beskidte fad i køkkenvasken.
3. Fordel en halv opvaskemaskinetab i fadet. Sørg for at sæben er knust til mindre stykker. Gem den anden del af sæben til en anden gang.
4. Hæld varmt vand i fadet indtil det er helt fyldt. Rør lidt i vandet for at sikre at alt sæben er opløst.
5. Lad sæbevandet arbejde i mindst 8 timer, men gerne længere.
6. Afslut ved at vaske fadet, som du normalt ville gøre.
Marlene
Jeg bruger vaskepulver (til tøj) når jeg har en gryde med fastbrændt mad.
1) skrab gryden så rent, som muligt.
2) fordel 1/2 - 1 dl vaskepulver i gryden.
3) Hæld kogende vand over
Lad gryden trække til næste dag.
Er det ikke nok, gentages processen