Hjemmelavede flødekarameller er simpelthen vidunderlige! Denne opskrift på hjemmelavede flødekarameller i mikroovn er super lette at lave og tager kun 10 minutter. Den gammeldags metode at lave flødekarameller er ved brug af en gryde på et komfur og et højtemperaturs-termomenter. Her koges de forskellige ingredienser op under omrøring. Denne proces kan god være lidt besværlig, rodet, den tager tid og du har brug for et termometer. Denne opskrift på hjemmelavede flødekarameller i mikroovn er så meget lettere!
Flødekarameller i Mikroovn
Hjemmelavede karameller kan laves på flere forskellige måder. Denne opskrift på karameller er lavet i en mikrobølgeovn og du behøver kun fire forskellige ingredienser som er piskefløde, lys og mørk sirup og noget almindeligt sukker. Den mørke sirup giver karameller en flot og gylden farve. Selvom jeg skriver at det skal være en mørk sirup, kan den 'lyse' danske sirup godt bruges, den er faktisk allerede ret mørk i farven.
Hvis du ønsker en mere mørk flødekaramel, kan du bruge den mørke sirup. Du kan også prøve at tilføje én spiseskefuld kakao, så bliver karamellerne til kakaoflødekarameller. Jeg har også en separat opskrift på disse kakaokarameller her på min blog. Klik på opskriften for at se hvor flotte de mørke karameller også er.
Fremgangsmåde (Plus vigtige detaljer)
Som allerede nævnt, er det rigtigt nemt at lave hjemmelavede flødekarameller i mikroovn. Der er dog et par vigtigt ting du skal være opmærksom på, hvorefter det er ret nemt. Du starter med at blande alle ingredienserne sammen i en stor skål, der kan tåle at komme i mikroovnen og blive varm. Det er vigtigt at skålen er stor, da fløde- og sukkermassen koger godt op, når den varmes i mikroovnen. Af samme grund vil jeg ikke anbefale dig at lave dobbeltportioner, da det vil koger ud i din mikroovn og gøre den meget klistret og beskidt.
Når alle ingredienserne er blandet sammen i skålen, skal hele sukkermassen varmes på fuld styrke i mikroovnen i 5 minutter. Effekten på mikroovne varierer en del fra mikroovn til mikroovn, læs derfor næste afsnit grundigt.
Tid i mikroovnen
Den først gang du laver disse hjemmelavede flødekarameller, bliver du nød til at 'teste' effekten på din mikroovn. Effekten på mikroovne varierer nemlig en del. Du laver denne test ved at du efter de først 5 minutter, tager en spiseskefuld karamelmasse og lægger over i en noget isvand. Karamelmassen vil nu størkne, hvorefter du skal vurdere konsistensen af karamellen. Hvis den er for flydende, skal du give den 30 sekunder mere på fuld styrke. Bliv ved med denne procedure indtil du syntes karamellerne får den rigtige konsistens, som du bedst kan lide den. Husk at notere den totale tid, så du kender den til næste gang.
Størknetiden
Når karamelmassen er færdig i mikroovnen, skal den overføres til et lille fad, der er beklædt med bagepapir. Lad den nu størkne helt før du klipper den ud til flotte karameller. Hvis du har problemer med at massen ikke størkner ordentligt, kan du give hele blandingen lidt mere tid i mikroovnen. Den første gang du laver denne opskrift vil du måske opleve dette problem. Hvis du oplever det modsatte problem, med at den bliver før hård, kan du tilføje lidt mere fløde og give den endnu en lille tur i mikroovnen. Prøv dig frem - øvelse gør mester.
Indpakning til værtindegave
Når du har lavet en portion af disse lækre hjemmelavede mikroovnskarameller, skal de indpakkes både for at undgå at de klumper sammen men også for at gøre dem lidt mere autentiske og præsentable. Du kan med fordel bruge bagepapir, det fungerer rigtigt fint. Jeg tror faktisk at det var den metode man brugte i gamle dage, så det giver karamellerne et ret godt og gammeldags look - ret fint, hvis du spørger mig. Du kan også bruge cellofan, som gør det muligt at se selve flødekaramellen - hvilket også er rigtigt fint. Disse flødekarameller er også rigtig fine som værtindegaver. Hvis du pakker dem pænt ind og arrangerer dem i en fin pose, så er det den perfekte lille gave.
Flødekarameller i Mikroovn
Ingredienser
- 1 dl piskefløde
- 1/2 dl lys sirup
- 2 spsk glukose sirup
- 1/2 dl sukker
Instruktioner
- I en stor skål, der kan tåle mikroovn, blander du alle ingredienserne sammen. Karamelblandingen koger meget op, så skålen skal være stor.
- Kører mikroovnen på fuld styrke (700W) i ca. 5 minutter.
- Rør i karamelblandingen og køre mikroovnen i yderligere 2 minutter. Afhængigt af din mikroovn behøver blandingen måske lidt ekstra tid. Test karamelblandingen ved at placere en lille skefuld karamel i noget isvand. Karamelmassen skal nu stivne og få en god karamelkonsistens. Hvis karamelmassen ikke færdig, opvarmer du blandingen i yderligere 30 sekunder og gentager isvandsprøven. Noter den totale tid du giver karamellen i mikroovnen, for at kun huske den til en anden gang.
- Hæld karamelblandingen over i et lille ildfastfad eller lignende, som er beklædt med noget bagepapir.
- Når karamellen er helt afkølet, bruger du en saks til at klippe den i mindre stykker.
- Indpak hver enkel karamel i cellofan eller bagepapir.
Skriv en kommentar til mig om opskriften