Denne opskrift, jeg deler her på denne side, er faktisk så langt væk fra det traditionelle nordiske køkken som det overhoved kan blive. Denne opskrift på Chiang Mai Curry nudler er bare helt fantastisk - smagen er vidunderlig og den har den helt rigtige styrke fra den røde karrypasta - dette er uden tvivl en super lækker nudelret. Som jeg har nævnt flere gange, her på min madblog, er jeg specielt fan af retter, der er super lækre men som også er meget nemme at lave. Udover at være meget lækker, er opskriften på Chiang Mai Curry nudler også super nem at lave. Det kræver ingen særlige køkkenskill og den kan laves på under 40 minutter - simpelhen en perfekt aftensmadsret i en travl hverdag, hvor der i forvejen er nok at se til. Jeg bruger meget ofte denne opskrift, når jeg vil lave noget hurtigt mad men når jeg også ønsker en smuk og smagfuld ret - også særdeles perfekt når du har gæster til middag.
Chiang Mai Curry Noodles (Kao Soi)
Navnet på denne ret er Chiang Mai Curry Noodles (Kao Soi) og den er oprindeligt fra den nordlige del af Thailand. Chiang Mai er navnet på en by beliggende i et bjergområde. Kao Soi kan oversættes og betyder måltid til en og som typisk serveres i en større skål.
Personligt spiser jeg ikke så meget thailandsk mad, men når jeg gør det, er Chiang Mai Curry Noodles absolut min yndlings thairet. Jeg har aldrig besøgt Thailand, men med denne thairet tænker jeg tit på bare at pakke mine tasker og tage med det første fly til Thailand.
Jeg lærte om denne thairet, første gang, da jeg fik den serveret for mig på en fantastisk thailandsk restaurant i København. Denne restaurant hedder Wokshop og er placeret flere steder i hele København og forstæderne. Jeg kan absolut anbefale dig at prøve den, hvis du kan lige thaimand.
Opskrift på Chiang Mai Curry Noodles
Som nævnt ovenfor er denne ret faktisk rigtig let at tilberede, når du først har skaffet de rigtige ingredienser. Du starter med at steg hvidløg, rød karrypasta og kyllingen. Derefter tilsættes noget kyllingebouillon, kokosmælk, gurkemeje, sojasovs og salt. Lad alt simre i cirka 10-15 minutter, mens du koger nogle nudler, som serveres sammen med karrysuppen. Efter den korte tilberedning af karrysuppen, er den klar til at blive serveret. Jeg serverer normalt denne karrysuppe i en dyb tallerken sammen med fint hakket skalotteløg, hvidløg og limebåde, som kan dossers efter hver persons personlige præferencer. Det er så nemt at lave denne fantastiske Chiang Mai Curry.
Jeg vil være glad for at høre fra dig i kommentarfeltet nedenfor, hvis du også kan lide denne thiaret eller måske hvis du har et godt tip til hvordan opskriften kan forbedres.
Chiang Mai Curry Noodles (Kao Soi)
Ingredienser
The Hot Curry
- 2 spsk olie
- 2 fed hvidløg, finhakket
- 2 spsk rød karrypasta (1 spsk hvis du foretrækker en mildere version)
- 350 g kyllingebryst (eller anden udbenet kylling)
- 1 dåse kokosmælk
- 4 dl kyllingebouillon
- 2 tsk Gurkemeje
- 2 spsk sojasovs
- 1 tsk sukker
- 1 tsk salt
- 1 lime, friskpresset juice
Topping
- 500 g kinesiske nudler
- 2-3 hakket skallotteløg
- 1 dl friskhakket koriander
- 1 dl hakket forårsløg
Instruktioner
- I en stor gryde eller wok pande varmer du den vegetabilske olie og tilsæt det fint hakket hvidløg. Steg hvidløget i ca. 1-2 minutter.
- Tilsæt den røde karrypasta, rør og bland det godt sammen med olien. Steg i ca. et minut.
- Skær kyllingebrystet i mundrette stykker og læg det ned i gryden. Steg kyllingen i ca. 1-2 minutter indtil den begynder at være brun.
- Tilsæt kokosmælk, kyllingebouillon, sojasovs, sukker, salt og gurkemeje. Rør godt og varm det op til det næsten koger. Sænk derefter varmen og lad det simre i ca. 10 minutter.
- Smag til med friskpresset lime. Eventuelt mere salt, hvis nødvendigt.
- Tilbered nudlerne i overensstemmelse med instruktionerne på den boks de kommer ind.
- Klargør topping; finthak skalotteløg, forårsløg og koriander.
Noter
Birgitte Nørremark Nielsen
Farmand Jørgen var meget begejstret over suppen
Madrejsen.dk
Dejligt - den er nemlig super lækker og nem at lave 🙂
Matilde
Jeg har drømt om Kao Soi lige siden jeg forlod Chiang Mai i efteråret, og denne opskrift rammer smagen godt og så er den jo ret nem at lave. Jeg valgte at bytte de kinesiske nudler ud med risnudler, og det fungerer også super godt.
Når jeg har lavet den har jeg også poppet en håndfuld risnudler på panden til at komme ovenpå, i et forsøg på at efterligne de friturestægte nudler der normalt serveres med retten 🙂
Madrejsen.dk
Jeg er glad for at du kan lide opskriften. Jeg havde det på præcis samme måde, efter jeg kom hjem fra Chiang Mai. Man kommer hurtig til at savne den lækre mad, de kan lave i Thailand. vh Kim (Madrejsen.dk)
Gitte Saaby
Den smagte fuldstændig fantastisk. Vi har lige været i chiang Mai og det var dejlige minder der dukkede op, da vi spiste den skønne mad. ❤️❤️
Madrejsen.dk
Tak for din kommentar. Chiang Mai er nemlig et fantastisk sted.