Denne opskrift på hjemmelavet spinattærte med feta er min kærestes ynglingsopskrift, så derfor vil jeg naturligvis også dele den med jer alle. I vil måske blive lige så glade for den, som vi er her hjemme.
Se også: Opskrift på paneret og sprød kylling
Sund spinattærte med feta
Du har sikker allerede gættet ud fra navnet på denne opskrift, at denne tærte er et ganske godt og sundt valg af aftensmad. Perfekt til personen, der leder efter et godt aftensmåltid efter træning.
I det at denne tærte indeholder 450 gram spinat, er du sikker på at få fyldt godt op på vitaminbalancen. Du kan derfor roligt servere spinattærten for din familie, specielt hvis du generelt forsøger at få lidt ekstra sundhed ind i hverdagen.
Hjemmelavet tærtebund eller færdiglavet tærtebund
I denne opskrift, der er vist længere nede på siden her, har jeg valgt at vise dig opskriften på hjemmelavet tærtebund.
At lave en hjemmelavet tærtebund er faktisk utroligt nemt, selvom mange mennesker tror at det er besværligt.
Når du skal lave en hjemmelavet tærtedej, skal du blot bruge dine hænder til at samle mel, koldt smør, lidt salt og en smule vand til en fast dej. Lad dejen afkøle i cirka 30 minutter i køleskabet, hvorefter den rulles fladt ud og beklædes i en tærteform.
Så simpelt er det at lave en hjemmelavet tærtedej.
Når dette er sagt, vil jeg samtidig også indrømme at de færdiglavet tærtedeje, du kan købe i de danske supermarkeder faktisk er rigtig gode. Og specielt hvis du kan finde dem på tilbud, kan du få dem til en rigtig fair pris.
Om du vælger den færdiglavet eller hjemmelavet tærtedej, er helt op til dig selv.
Spinattærte med feta
Ingredienser
Tærtebund
- 200 g mel
- 100 g koldt smør
- 1 tsp salt
- 2 spsk vand
Fyld
- 450 g frossen spinat
- 200 g feta
- 2 fed hvidløg
- 2 æg
- 1 tsk spidskommen
- 1/2 tsk muskatnød
- 200 g creme fraiche
- salt
- peber
- 50 g parmesan revet
Instruktioner
Tærtebund
- Skær det kolde smør i tern og læg i en skål med melet og salt.
- Brug fingrene til at samle alle ingredienserne til en ensartet og fast tærtedej. Tilsæt vandet gradvist, det er ikke sikkert alt skal bruges.
- Dæk dejen til og lad den afkøle i køleskabet i minimum 30 minutter.
- Rul den afkølet tærtedej ud i en cirkel og beklæd en smurt tærteform med den.
- Prik tærtebunden med en gaffel og forbag den ved 180 grader i 10 minutter eller indtil den er svagt gylden.
Fyld
- På en varme pande svitses spidskommen, muskatnød og presset hvidløg i olivenolie.
- Tilsæt det frosne spinat og steg videre indtil det er tøet op. Tilsæt eventuelt lidt vand, hvis spinaten ser ud til at brænde på. Rør jævnligt i spinaten.
- Pisk æg og creme fraiche sammen med en gaffel. Vend feta ned til æggeblandingen.
- Tilsæt den klargjort spinatblanding og krydder med salt og peber.
- 1Fordel fyldet på den forbagte tærtebund og drys med revet parmesan.
- 1Færdigbag tærten ved 180 grader i cirka 25 minutter eller indtil osten er flot gylden på toppen.
Skriv en kommentar til mig om opskriften