Denne opskrift på vegetariske spinatboller er min nyeste favorit brødopskrift. Disse sunde spinatboller smager rigtigt godt og slet ikke kraftigt af spinat, som man måske skulle tro.
Selv om disse sunde boller er fulde af spinat, grovmel, havregryn og kerner, smager de rent faktisk super godt.
Læs også: Opskrift på sund omelet med æggehvider
Helt kort sagt er disse spinatboller både super sunde og samtidig super lækre.
Sunde Spinatboller til frokost
Personligt bruger jeg ofte disse spinatboller som en slags frokostbolle. På grund af den høje mængde kostfiber og vitaminer, er disse boller meget mættende og derfor veloplagte til frokost.
Prøv for et eksempel at smøre en boller med en god hjemmelavet pesto og top op med frisk mozzarella , skinke og tomat.
Læs også: Opskrift på hjemmelavet pesto
Så har du en super lækker, meget mættende og sund frokost.
Spinatboller til fryseren
I opskriften, der er vist længere ned på siden her, giver cirka 10-12 boller alt efter hvor store du laver dem. Hvis du har tænkt dig, at bruge bollerne som frokostboller vil jeg anbefale dig at nedfryse dem. På den måde kan du nemt optø bollerne, efter som du skal bruge dem. Giv dem en tur i ovnen eller brødristeren og du har de lækreste boller klar til morgenbordet eller frokosten.
Vegetariske Spinatboller
Ingredienser
- 25 g gær
- 4 dl lunkent vand
- 1 tsk sukker
- 2 tsk salt
- 2 spsk olivenolie
- 1 dl græskarkerner
- 4 dl havregryn
- 200 g hakket spinat (gerne fra frost)
- 300 g mel
- 150 g fuldkornsmel
- 1 æg (til pensling)
Instruktioner
- Opløs gær og sukker i det lunkne vand.
- Tilsæt resten af ingredienserne og rør/ælt alt sammen til en jævn og klisteret dej. Brug gerne en røremaskine og ælt i 5-10 minutter. Dejen er klisteret, det er helt fint.
- Dæk skålen med et viskestykke og lad dejen hæve et lunt sted i 1,5 time.
- Tænd ovnen på 250 grader (ikke varmluft). Lad ovn og bageplade opvarme grundigt mens du fortsætter med næste trin.
- Brug to skeer dyppet i vand til at lave 12 boller på et stykke bagepapir på køkkenbordet. Pensel bollerne med et æg.
- Skru temperaturen i ovnen ned til 225 grader. Træk bagepapiret med bollerne over på den varme bageplade og bag bollerne i 20 minutter. De er færdige, når de er gyldne.
Skriv en kommentar til mig om opskriften