Om sommeren, i Danmark, har de fleste danskere en meget særlig tradition - vi spiser koldskål i store mængder og specielt den hjemmelavet koldskål er efterhånden bliver meget populær. Her på denne side, vil jeg gerne vise dig en fantastisk nem opskrift på koldskål med rabarber. Hjemmelavet koldskål er lækkert - hjemmelavet koldskål med rabarber er endnu bedre. Læs videre og se hvor utrolig nemt det er at lave den lækreste hjemmelavet koldskål med rabarber.
Hjemmelavet koldskål om sommeren
Når den danske sommer er på sit højeste, er et af de mest solgte mejeriprodukter, koldskål, kun overgået af almindelige mælk og især på de helt varme sommerdage er koldskål nok det mest solgte mejeriprodukt. Vi danskere er simpelthen helt vilde med koldskål. Jeg vil vurdere at de fleste danskere foretrækker den færdiglavet koldskål fra supermarkedet - nok ikke på grund af smagen, men højst sandsynligt fordi det bare er nemt at skaffe. Men at lave en god og hjemmelavet koldskål er faktisk super nemt og kræver ingen specielle færdigheder i køkkenet. Hvis du er interesseret i en helt traditionel og gammeldags koldskål, har jeg en super lækker og nem opskrift her på min madblog - find opskriften ved at bruge søgefunktionen på forsiden.
Denne opskrift på koldskål med rabarber, jeg har vist længere nedenfor, er baseret på den gammeldags koldskål, men har fået tilføjet en helt fantastisk rabarberkompot.
Koldskål med rabarber
En opskrift på traditionel koldskål er baseret på nogle få og enkle ingredienser, hvor hovedingredienserne er de to mejeriprodukter, kærnemælk og tykmælk. Udover de to mejeriprodukter indeholder koldskål også lidt sukker, æggeblommer, vanilje og citronsaft. Det er faktisk kun disse seks ingredienser, der skal bruges til at lave den traditionelle danske koldskål. Som allerede nævnt kan du finde denne opskrift på traditionel koldskål, ved at søge på opskriften på forsiden af min madblog.
Ideen med at lave koldskål med rabarber er faktisk ikke helt så dum igen. Rabarber er måske en lidt overset ingrediens i det danske køkken, men den bliver dog mere og mere populært. Rabarber har en lidt syrlig, men samtidig sød smag. Det er derfor en ingrediens, der er perfekt til rigtig meget madlavning. Rabarber kan bruges til mange desserter, men også som en rabarberkompot til kød. Denne gang vil jeg gerne vise dig en nem opskrift på koldskål med rabarber. Helt grundlæggende drejer det sig faktisk bare om at lave en god koldskål, hvor der tilføjes en lækker rabarberkompot. Rabarberkompotten giver en ny og forfriskende sommersmag til koldskålen - helt vidunderligt hvis du spørger mig.
Når vi nu snakker om rabarber, vil jeg gerne lige reklamere lidt for min personlige favorit rabarberopskrift. Det drejer sig om en opskrift på rabarberkompot med mandel crumble - du kan finde opskriften i min dessertsektion i menuen ovenfor.
Opskrift på koldskål med rabarber
Som nævnt ovenfor er det faktisk rigtig nemt at lave en portion hjemmelavet koldskål med rabarber. Når du skal lave koldskål med rabarberkompot, skal du starte med at rense rabarberne og skære dem i mindre stykker. I en lille gryde opvarmes rabarber stykkerne, vaniljekornene, sukker, vand og citronsaft. Lad det simre/koge i cirka 15-20 minutter eller indtil ingredienserne er omdannet til en lækker og tykkere rabarberkompot. Sæt rabarberkompotten til side for at køle ned, mens du laver en portion traditionel koldskål.
En traditionel koldskål laver du ved at tilsætte sukker, vaniljekorn og æggeblommer i en stor skål. Pisk ingredienserne til en lufttig æggesnaps. Tilsæt kærnemælk og tykmælk, og pisk igen.
Når rabarberkompotten er afkølet, tilsættes den til din koldskål og det hele blandes sammen igen. Så nemt er det at lave en hjemmelavet koldskål med rabarberkompot.
Opbevar koldskålen i køleskabet i 2-3 dage.
Koldskål med rabarber
Ingredienser
Rabarberkompot
- 250 g rabarber, tern
- 3/4 dl sukker
- 0,5 dl vand
- 2 spsk citronsaft
- 1/2 vaniljestang, korn
Koldskål
- 2 æggeblommer
- 2 spsk rørsukker (eller almindeligt sukker)
- 1/2 vaniljestang, korn
- 1/2 l kærnemælk
- 1/2 l tykmælk (3,5% fedt)
- 1 spsk citronsaft
Instruktioner
Rabarberkompot
- Start med at lave en portion rabarberkompot. Dette gøres ved først at rense de friske rabarber og skære dem i groft tern.
- Skrab kornene ud af en flækket vaniljestang. Bland vaniljekornene med lidt sukker, for på den måde at få en bedre fordeling af kornene i rabarberkompotten. Smid endelig ikke den tomme vaniljestang ud.
- I en gryde tilsættes de groftskåret rabarbertern, vaniljefrø, sukker, vand, citronsaft og den tomme vaniljestang. Kog alt sammen til en tykkere og ensartet rabarberkompot. Dette tager typisk omkring 15-20 minutter.
- Når rabarberkompotten er færdig, fjernes den tomme vaniljestang og kompotten sættes til side for at afkøle.
Koldskål med rabarber
- Skrab vaniljekornene ud og bland dem med lidt sukker. Gem den tomme vaniljestang - den indeholder stadig meget smag.
- I en stor skål tilsætter du rørsukker, vaniljekorn og æggeblommer. Pisk det godt sammen indtil alt sukker er opløst og blandingen er luftig.
- Tilsæt kærnemælk og tykmælk og bland det rundt. Nu er din basis koldskål færdig.
- Tilsæt den afkølet rabarberkompot og bland det med koldskålen. Tilsæt den tomme vaniljestang til koldskålen - den har stadig en masse lækker smag, som langsomt frigives i koldskålen.
Noter
Skriv en kommentar til mig om opskriften