Denne opskrift på passionsfrugt, kokos og mangoshake er simpelthen hel fantastisk lækker og skal bare prøves - du vil ikke fortryde det! Denne shakeopskrift består af få og simple ingredienser, der efter at være blended sammen giver dig en dejlig cremet konsistens og en fantastisk smag. Jeg vil uden tvivl udnævne denne mango og passionsshake til min absolut favorit. Læs videre og se hvor utrolig nem denne opskrift er.
Frugtshakes i Chaing Mai, Thailand
Jeg finder inspiration til rigtig mange af mine opskrifter, jeg har vist her på min madblog, fra internettet, kogebøger eller ved simpelthen at snakke med venner og familie. Denne opskrift på passionsfrugt, kokos og mangoshake har dog en helt anden oprindelse. I foråret 2018 var jeg på rundrejse i Thailand, hvor jeg blandt andet kom forbi den thailandske by Chaing Mai, som er beliggende i et bjergområde i den nordlige del af Thailand. Hvad jeg ikke var klar over, før jeg ankom til Chaing Mai, var at byen har store mængder af noget af det lækreste og friskeste frugt, der producers i verden. Specielt mere eksotiske frugter så som mango, passionsfrugt, stjernefrugt, bananer, lime og så videre. Chaing Mai er derfor en by, der er pakket med små frugt- og juicebutikker, der laver og sælger nogle af de bedste milkshakes, frugtshakes og juicer du kan forestille dig. Det var netop i Chaing Mai jeg lærte denne opskrift på passionsfrugt, kokos og mangoshake - jeg var simpelthen nød til at lokke opskriften ud af den søde Thai pige. Tak til den fantastiske restaurant Tikka for denne opskrift.
Perfekt smagsballance
Grunden til at jeg syntes denne passionsfrugt, kokos og mangoshake er så fantastisk lækker, er at den er perfekt afstemt i smagen, hvis du spørger mig. Mangofrugten giver fylde og en dejlig sød smag mens passionsfrugten giver en syrlig smag og en let knasende effekt fra de små og hårde kerner. Kokosmælken bidrager med en cremet konsistens og en dejlig smag af kokos. Alt sammen blended sammen med masser af isterninger giver den absolut bedste frugtshake. Jeg håber naturligvis at du syntes lige så meget om denne frugtshakeopskrift, som jeg gør. Som altid er jeg meget interesseret i at høre fra dig i kommentarfeltet i bunden af siden.
Frugtsmagen
Som ved de fleste frugtshakes eller milkshakes, der er baseret på frugt er det vigtigt at bruge opskriften som en vejledning. Frugt er en naturlig ingrediens, der er vokset på et træ eller busk. Frugt kan derfor variere en del i smagsstyrke alt efter en række forskellige faktorer så som tiden på året frugten er dyrket, temperaturen, fugtigheden, mængde af kunstgødning brugt ved dyrkning og så videre. Den vigtige detalje som jeg gerne vil frem til her, er at det altid er vigtigt at smage din mangoshake til efter behov. Hvis du ønsker at fremhæve frugtsmagen kan dette typisk gøres med lidt ekstra passionsfrugtsirup eller ved at tilsætte lidt mere is eller kokosmælk. Denne opskrift på passionsfrugt, kokos og mangoshake, som jeg har vist længere nede på side her, er allerede godt afstemt og giver dig som udgangspunkt et rigtigt godt resultat. Smag dog altid efter og tilsæt ekstra ingredienser efter behov.
Koncentreret passionsfrugtssirup
Som du kan læse i min opskrift på passionsfrugt, kokos og mangoshake, skal der tilføjes to spiseskeer passionsfrugtssirup til denne frugtshake. En passionsfrugtssirup er præcis som navnet antyder, en koncentreret sirup med passionsfrugtsmag. Du kan typisk finde denne sirup i tyrkiske grønthandlere eller andre udlandske butikker, der forhandler lidt specielle ingredienser. Jeg tilsætter typisk altid to spiseskeer passionsfrugtssirup til mine mangoshakes, men hvis du ikke har held med at finde en sirup kan du sagtens lave opskriften uden. Du kan eventuelt tilsætte en ekstra passionsfrugt. Som allerede nævnt i dette blogindlæg - prøv dig frem og smag til løbende.
Opskrift på passionsfrugt, kokos og mangoshake
Som jeg nævnte det i begyndelsen, er det faktisk utroligt nemt at lave denne opskrift på mangoshake. Du starter med at skrælle en mango og skære det lækre frugtkød fri fra stenen. Skær mangoen i mindre stykker. Dernæst halveres passionsfrugterne og det lækre frugtkød graves ud med en spiseske. Hæld den klargjorte mango og passionsfrugt ned i en blender samme med isterninger, passionsfrugtssirup og kokosmælk. Blend alt samme til den lækreste og cremet frugtshake. Husk at smage på shakes inden den hældes på glas til servering. Det kan være nødvendt at tilsætte lidt ekstra passionsfrugtssirup, kokosmælk eller vand/isterninger efter behov.
Passionsfrugt, kokos og mangoshake
Ingredienser
- 1 mango
- 2 passionsfrugter
- 5 dl isterninger (gerne knust is)
- 2 spsk passionsfrugtssirup (valgfrit)
- 1-2 dl kokosmælk
Instruktioner
- Skræl mangoen med en kartoffelskræller og fjern stenen i midten ved at skære det lækre frugtkød af med en skarp kniv. Skær mangostykkerne i mindre stykker.
- Skær passionsfrugterne over på midten og brug en ske til at grave det lækre og klisteret frugtkød ud.
- Hæld alle ingredienserne ned i en blender og blend det alt sammen til en lækker og cremet mangosmoothie. Start med én deciliter kokosmælk - tilføj mere efter behov.
Skriv en kommentar til mig om opskriften