Jeg er simpelthen blevet helt vild med jalapenos - den lille grønne chili er i sig selv meget uskyldig ud men tag ikke fejl, den indeholder masser af smag og er perfekt stærk og afrundet i smager til at den gør sig godt på en pizza, i en burger eller i en mexicansk wrap.
Her på siden vil jeg vise dig hvor nemt det er at lave hjemmesyltede jalapeno, der kan bruges som tilbehør til en masse forskellige retter. Det smarte ved at sylte jalapenos er at du forlænger holdbarheden på dine chilifrugter utroligt meget. Selv med den lange holdbarhed bevarer du stadig konsistensen og smagen, så de faktisk stadig smager som friske chilier selv efter lang tid.
Hvordan er Jalapenos fra Netto?
I et længere stykke tid rendte jeg altid i netto for at købe det lille aflange glas med syltet jalapenos. En dag slog det mig - hvorfor ikke bare sylte dem selv? Og selvfølgelig blev det dagens projekt - at finde den bedste opskrift på hjemmesyltede jalapenos og selvfølgelig få syltet en masse. Jeg har gennemgået utallige opskrifter og kigget på adskillige ingredienslister på syltet jalapenos i butikkerne.
Jeg mener nu at jeg har fundet frem til den bedste opskrift på hjemmesyltede jalapenos - opskriften er simpel, super nem at lave og smagen er perfekt.
Opskrift på syltede jalapenos med ekstra smag
Som nævnt ovenfor var formålet med projekt 'Find den bedste opskrift på syltede jalapenos' at efterligne varianten, der kan købes i Netto. Men hvorfor stoppe der?
Det smarte med hjemmesyltede madvarer er at du kan variere opskrifterne præcis som det passer dig.
Hvorfor ikke tilføje en række ingredienser, der giver ekstra lækker smag til de syltede jalapenos? Hvidløg, laurbærblade, peberkorn og spidskommen kunne være gode eksempler på ingredienser, der passer godt sammen med syltede jalapenos.
Det eneste du skal gøre er at tilføje de urter eller krydderier, som du elsker og synes vil passe godt sammen jalapenos. Du kan selvfølgelig også bare vælge at bruge min opskrift, som er vist lige nedenfor - jeg garantere dig for at den er super lækker.
Opskrift på almindelige syltede jalapenos
Som allerede nævnt var målet med opskriften, at efterligne de syltede jalapenos, som kan købes i Netto - det var netop dem jeg kendte og var vant til at bruge. De syltet jalapenos fra Netto indeholder kun vand, to typer salte, citronsyre og selvfølgelig jalapenos chilier.
Hvis du foretrækker de helt 'rene' og almindelige jalapenos, som du sikkert kender dem fra butikkerne, som skal du blot lade vær at tilføje de valgfrie ingredienser i opskriften, som du kan se nedenfor. På den måde får du jalapenos, præcis som jalapenos smager.
Universel opskrift på syltede chilier
Her på siden har jeg lagt op til at vi skal sylte jalapenos, hvilket er den chili jeg foretrækker at sylte. Men jeg vil da også lige nævne at denne grundopskrift på syltet chili, kan bruges til andre typer chilier. Så hold dig endelig ikke tilbage - det er bare om at komme i gang med at sylte en masse forskellige chilier.
Hjemmesyltede Jalapenos
Ingredienser
- 20 stk friske jalapenos
- 3 dl klar eddike (evt. halv eddike - halv hvidvinseddike)
- 3 dl vand
- 1 spsk sukker
- 1 spsk salt
- 1 spsk hele peberkorn (valgfrit)
- 1 fed hvidløg (valgfrit)
- 5 laurbærblade (valgfrit)
Instruktioner
- Klargør glassene ved at skolde dem i kogende vand. Skyld dem efterfølgende i atamon (kan undlades).
- Hæld alle ingredienserne på nær jalapenos op i en gryde. Varm blandingen op til lige under kogepunktet og rør rundt så sukker og salt opløses. Lad det simre i 2-3 minutter.
- Vask jalapenos, skær stilken af og skær den i skiver med en tykkelse på cirka 3-4 mm. Lad kernerne bliver i chilien. Fordel de klargjort jalapenos i de skoldede glas og pres dem lidt sammen.
- Hæld den varme eddikeblanding over i glassene. Det vigtigste er at alle krydderier kommer med, det kan godt være der er lidt eddike i overskud.
- Luk glassene og lad dem køle af. Sæt dem i køleskabet og lad dem trække i minimum 3 dage før de er klar.
Anne
Hvor lang tid holder de på glas i køleskabet ?
Madrejsen.dk
Jeg vil vurdere at de hjemmesyltede jalapenos sagtens kan holde 1-2 måneder i køleskabet.
Jeppe
Hvis man er omhyggelig med rengøring af glas kna de sagtens holde sig et års tid.
Jeg koger glassene og skylder med en smagsfri alkohol så høj procent som muligt.
jette kruse
1-2 mdr - er det med eller uden atamon?
Madrejsen.dk
Jeg bruger faktisk aldrig atamon til mine hjemmesyltede jalapenos. Jeg vil gætte på at de sagtens kan holde til 2 måneder uden atamon.
Thomas
kom peberrod i alt der er syltet så kan det holde sig evigt.. sådan gjorde man i gamle dage
John Schou
Lader du altid frøene sidde , når du sylter chili? og er de til at spise ? Jeg har syltet forskellige chili i mange år , og tar altid frøene ud , men det er da et stort arbejde !!