Jeg elsker brød og jeg elsker at eksperimentere i køkkenet for at udvikle/afprøve nye og interessante opskrifter på forskellige typer brød. Denne opskrift, jeg deler her i dette blogindlæg, er en opskrift på et super godt hjemmelavet valnøddebrød. Det er ikke fordi at selve valnøddebrødet er specielt eller fancy - det er bare grundlæggende rigtigt lækkert og smagsfyldt. Jeg synes det lækre ved dette valnøddebrød, er at det har lidt sødme fra honningen, sprøde valnødder og en speciel smag fra malt- og fuldkorns melet – dette hjemmelavet valnøddebrød er helt sikkert et af mine all-time favoritbrød.
Jeg foretrækker selv at servere dette brød friskbagt sammen med god ost og måske sammen med noget hjemmelavet syltetøj. Jeg har nogle nemme og super lækre opskrifter på hjemmelavet marmelade her på min blog. Du kan finde disse opskrifter på hjemmelavet marmelade, ved at klikke på marmeladesektionen på forsiden.
Fuldkorns- og maltmel
Dette valnøddebrød er delvist lavet af fuldkornsmel og fyldt med valnødder begge ingredienser, der er med til at gøre brødet lækkert og mættende. Generelt er dette valnøddebrød et rigtigt godt og sundt alternativ til almindeligt hvidt brød.
Maltmelet har to forskellige fordele. Maltmelet giver en vidunderlig farve og en lille, men lækker, brændt smag til brødet. Maltmel er fremstillet af spirede korn, som efterfuldt er blevet tørret ved hjælp af varm luft. Denne proces giver en fantastisk smag til maltmelet og er derfor perfekt til at bruge i brød.
Snoet og flette valnøddebrød
Som nævnt ovenfor er dette valnøddebrød grundlæggende ikke specielt - dette er dog ikke helt sandt. En ting, som måske gør dette hjemmelavet valnøddebrød lidt specielt, er den måde, det er formet på. I stedet for bare at hælde brøddejen ned i en normal brødform, har jeg valgt at lavet et flette og derefter snoet brød. For at få denne særlige form på brødet, skal du gennem en række af forskellige trin – dog alle trin, som er meget nemme at udføre når du har fået følelsen med det.
Jeg vil her prøve at beskrive de få, men også simple, trin til at forme dette hjemmelavet valnøddebrød. Du starter med at dele hele dejen i seks lige store stykker og ruller dem til lange 'pølser' omkring 25-30 cm lange. 25-30 cm vil omtrent være længden af det færdigbagte brød. Derefter laver du to flettede brød - du skal bruge tre af pølserne til hver af de to brød. Endelig snorer du de to flettede brød sammen til et stort valnøddebrød. Fold de to ender lidt ind under brødet. Du kan med fordel følge min billedvejledning nedenfor på denne side.
Det lækre ved at sno brødet, som beskrevet ovenfor, er at det får en smuk yderside og en lille og flot farvevariation indvendig. Det er derfor et smagsfyldt og samtidig et smukt brød - perfekt til at blive serveret, når man har gæster hvor det gerne må være lidt specielt.
Fremgangsmåde på Hjemmelavet Valnøddebrød
Dette brød er ret let at lave og det tager normalt mindre end 30 minutters arbejdstid. Selvfølgelig skal du påregne hævningstiden, som er cirka 1,5 time. Bagetiden skal du regne til cirka 30-35 minutter.
Du starter med at opløse den friske gær i det lunkent vand. Hvis du bruger tørgær, skal du bruge instruktionerne på etiketten - typisk blander du tørgæren med melet. Så tilføjer du honningen, de tre typer mel, valnødder og salt. Ælt/bland derefter alt sammen til en klæbrig dej. Jeg bruger normalt mine hænder, men en køkkenmaskine kan med fordel bruges. Æltetiden er cirka 10 minutter. I starten vil du synes at dejen er for "våd", men efter æltningstiden bliver den flot og glat. Efter æltning skal du sætte dejen til side et sted varm. Lad den hæve i cirka en time.
Opdel dejen i seks stykker og rul dem som beskrevet i afsnittet højere op på denne side. Lad det flettede og snoede brød hæve i yderligere 30 minutter. Forvarm ovnen til 200 grader og spray lidt vand inde i den varme ovn, inden du sætter brødet ind. Dette vand vil fordampe og hjælpe med at gøre brødet rigtigt lækkert. Bag brødet i cirka 30-35 minutter eller indtil det lyder hult, når du banker på bunden af det.
Valnøddebrød
Ingredienser
- 25 g frisk gær
- 4 dl vand , lunkent
- 1 spsk honning
- 2 spsk maltemel (25 g)
- 375 g hvedemel
- 200 g fuldkornshvedemel
- 150 g valnødder , groft hakket
- 7 g salt
Instruktioner
- . I en stor skål; opløs det friske gær i det lunkne vand. Hvis du bruger tørgær, skal du tilføje dette sammen med melet i trin 2.
- Tilsæt honningen, de tre typer mel og rør/ælt alt sammen til en glat dej.
- Tilsæt de hakket valnødder og saltet og ælt det ind i dejen. Den samlede æltetid er cirka 5-10 minutter.
- Lad den æltede dej blive i skålen og dæk den til med et rent viskestykke. Sæt skålen til side et sted varmt. Lad dejen hæve i 60 minutter.
- Del dejen i seks lige store stykker og rul hver del til lange pølser. Længden af pølserne bliver cirka længden af brødet.
- Tag tre pølser og tryk dem sammen i den ene ende. Flet de tre pølser og tryk dem til sidst sammen i den anden ende. Fortsæt på samme måde med de næste tre pølser.
- Nu snor du de to flettede brød til et enkelt brød. Fold de to ender under brødet. På denne måde har du nu brugt alt dejen til at lave et store snoet valnøddebrød. Du kan følge billedeguiden på hjemmeside www.MadRejsen.dk.
- Placer det snoet valnøddebrød på en ovnplade dækket med bagepapir. Dæk brødet med et rent viskestykke og lad det hæve i yderligere 30 minutter.
- Forvarm ovnen til 200 grader.
- Sprøjt lidt koldt vand ind i ovnen for at skabe lidt vanddamp. Pensel brødet med et sammenpisket æg og bag det i ca. 35 minutter. Brødet er færdigt, når det lyder hult, når du banker i bunden af det.
Skriv en kommentar til mig om opskriften