Rengør alle grøntsagerne og skær dem i grove stykker. Hokkaido græskarret flækkes og frøene fjernes med en ske. Skær Hokkaidoet i grove stykker. Du skal beholde skrællen. Husk at gemme frøene.
Fjern det værste græskarkød fra frøene og bage dem i ovnen ved 200 grader i cirka 20-30 minutter eller indtil de er sprøde. De bruges senere til topping, når suppen serveres.
I en stor gryde; opvarm lidt vegetabilskolie og steg chili, tomatpasta og løg i et par minutter.
Tilsæt resten af ingredienserne bortset fra piskefløden.
Lad det hele simre/koge, under middelvarme, indtil Hokkaido græskarret og kartoflerne er møre. Dette tager normalt cirka 30-40 minutter. Prøv dig frem ved at stikke i kartoflerne en gang i mellem.
Brug en stavblender til at blende alle ingredienserne til en flot og glat Hokkaidosuppe.
Tilsæt piskefløden under lav varme og jævn det ud i suppen.
Nu er det tid til at vurdere konsistensen af suppen. Hvis du synes den er for tyndt, lad den simre lidt længere tid. Hvis du synes den er for tykt, skal du tilføje lidt mere vand – gerne bouillonvand.
Sørg for at suppen har en god konsistens og at den er gennemvarm. Server den med de bagt græskarfrø og noget friskbagt brød.