Start med at fjerne de største fedtklumper og sener fra lammekøllen.
Brug en skarp kniv til at ridse/skære overfladen af stegen. Skær først den ene vej med en afstand på cirka én centimeter, skær dernæst på skrå den anden vej med en afstand på cirka én centimeter. Lammekøllen har nu flotte rudefelter på hele stegen.
I en lille skål blander du olivenolie, hvidløg og rosmarin sammen til en tyk pasta.
Brug dine hænder til at masser pastaen ind i lammekøllen. Krydr med masser af salt og peber.
Læg lammekøllen i en sous vide pose og vakuumpak den. Du kan også bruge zip-lock poser - de skal dog bare være at god kvalitet, der kan tåle den lange tilberedningstid.
Læg lammekøllen i sous vide vandet ved 58 grader i 10 timer.
Efter tilberedningen i sous vide hældes kødsaften over i en gryde sammen med tre deciliter balsamico. Kog alt sammen kraftigt i cirka 15 minutter. Det skal koges ind til en tyk sauce/glaze. Du kan evt. presse den tykke glaze gennem en si, for at få den helt glat.
Læg lammekøllen op i et ildfast fad. Sørg for at den varme luft i ovnen kan cirkulere omkring hele stegen. Dette gøres ved at lægge en sølvpapirskugle under den tynde og spidse ende af stegen.
Lav nu en lækker stegeskorpe på lammekøllen, ved at give den cirka 15 minutter i en 240 grader forvarmet ovn. Brug eventuelt forsigtigt grillfunktionen de sidste to-fire minutter.
Hæld din hjemmelavet sauce over stegen og skær den ud. Server straks.