Go Back
Opskrift på hel and i sous vide
Print

Hel andesteg sous vide

Opskrift på hel andesteg i sous vide, der er perfekt til juleaften og Mortens aften. Klassisk and med svesker, æbler og løg. Saftig og med sprødt skind.
Course Aftensmad
Cuisine Dansk
Keyword Andesteg, Julemad, Mortens aften, sous vide
Prep Time 30 minutes
Cook Time 6 hours 10 minutes
Servings 4 personer
Author MadRejsen.dk

Ingredients

  • 3000 g hel and
  • 2 æbler
  • 15 svesker
  • 1 løg
  • timian (gerne friskt)

Instructions

  • Start med at rengøre anden. Fjern indmaden og skyl indvendigt med koldt vand.
  • Fjern noget af det ekstra fedt/skind ved halsen og enden (gumpe på anden).
  • På en stegepande steges det afskåret fedt sammen med sveskerne, grofthakket løg og æblerne, der er skåret i tern. Tilsæt lidt timian, salt og peber. Steg i et par minutter.
  • For at få god forbindelse mellem vand og andekødet under sous vide tilberedningen, skal rygbenet fjernes så anden kan foldes/trykkes sammen. Læg anden med ryggen opad. Med en skarp kniv løsnes/fritskæres skindet fra rygbenet og ribbenene. Både til venstre og højre for center af rygbenet. Brug derefter en kødsaks til at klippe ribbenene og rygbenet ud af anden. Fold det løse skind ind i brysthulen. Se eventuelt billedguiden på Madrejsen.dk
  • Fyld brysthulen med de stegte svesker, løg og æbler. Smid det ekstra fedet/hud ud (dette var kun for at give smag).
  • Tryk det hele lidt sammen for at reducere luften i stegen. Vakuumpak det hele.
  • Tilbered anden sous vide ved 68 grader i 6 timer.
  • Efter sous vide tilberedningen skal skindet på anden gøres sprødt. Væsken i vakuumposen gemmes og bruges til at lave andesaucen. Placer anden på en ovnrist og med brystet opad. Placer sølvpapirskugler under anden, så den ligger mest muligt vandret. Opvarm ovnen grundigt til 250 grader og brug derefter forsigtigt grill- og varmluftsfunktionen til at grille skindet sprødt. Hold konstant øje med kødet, da det nemt kan brændes på. Udluft vanddampen i ovnen kortvarig et par gange undervejs. Dette tager typisk cirka 10-20 minutter men er meget individuelt.
  • Server din sous vide and med kartofler og en lækker andesaucen. Prøv også eventuelt en lækker rødkålssalat.