Go Back
Opskrift på flæskesteg sous vide
Print

Flæskesteg med sprøde svær (Sous Vide Opskrift)

Super lækker og fejlfri opskrift på flæskesteg i sous vide. Denne flæskesteg bevarer den lækre kødsaft og bliver super mør. Server som en flæskestegssandwich eller som almindelige flæskesteg med kartofler og sauce.
Course Aftensmad
Cuisine Dansk
Keyword flæskesteg, Julemad, sous vide
Prep Time 10 minutes
Cook Time 8 hours 30 minutes
Total Time 8 hours 40 minutes
Servings 3 personer
Author MadRejsen.dk

Ingredients

  • Kamsteg med svær (200 g/person)
  • Salt og peber
  • Laurbærblade (valgfrit)

Instructions

  • Start med at ridse din kamsteg (flæskesteg). Der skal være en afstand på cirka 1/2 cm mellem sværen. Hvis kamstegen allerede er ridset fra slagteren, skal du gå sværen igennem og sikre at der er skåret næsten helt ned til kødet. Undgå dog at skære helt ned til selve kødet.
  • Læg den klargjort kamsteg i en vakuumpose eventuelt sammen med nogle tørrede laurbærblade. Vent med at salte kødet til efter sous vide tilberedningen er færdig. Du kan også bruge en double zip-pose, hvis du ikke har en vakuumpakker.
  • Opvarm sous vide vandet til 59 grader og sæt timeren til 7 timer. Læg kødet i vandet og slap af.
  • Når der er cirka 15 minutter tilbage af sous vide tilberedningen, tænder du for ovnen på 275 grader. Det er vigtigt at ovnen er godt gennemvarm.
  • Tag flæskestegen op ad sous vide vandbadet og tør sværen godt med køkkenrulle. Brug en kniv til at skrabe saften mellem sværen ud. Tør efter med køkkenrulle. Sværen skal være så tør som muligt. 
  • Gnid sværen godt med fint salt. Vær opmærksom på at få saltet godt ned mellem sværen. 
  • Læg flæskestegen på en rist og tilbered den ved 275 grader i cirka 20 minutter eller indtil du syntes sværen er fin. Det er vigtigt at stegen ligger vandret - brug sølvpapirskugler til at ligge under stegen. Brug forsigtigt grillfunktionen, hold dog skarpt øje med sværen, så den ikke bliver sort. Udluft gerne vanddampen fra oven et par gange undervejs. 

Notes

Tilberedes flæskestegen i forvejen og skal gemmes i køleskabet, skal du reducere tilberedningstiden én time, som senere skal bruges til genopvarmningen. Ved genopvarmningen bruges sous vide vandet. Fortsæt derefter med trin 4-7.